Se der har jo været meget snak om de her Pølser. Så selvfølgelig ville jeg også gerne prøve dem. Jeg rendte fra Herodes til Pilatus for at få dem. Jeg var i Meny, Fakta, Føtex og Irma uden at finde dem. Jeg var lettere gnaven til sidst, og endte med at spørge på Facebook, hvor folk dog købte deres. Det viste sig, at de to eneste steder, jeg ikke havde prøvet, nemlig Netto og Rema, var der hvor der sandsynligt ville være genvinst. Jeg købte ikke selv, men min veninde købte for mig i Netto. Samtidig bad jeg hende købe kartofler, dild og purløg, så jeg havde til Kartoffelsalaten (helt sikkert verdens bedste).
Så søndagsfrokosten stod på Pølser og kartoffelsalat. Jeg var spændt. På udseende vandt de allerede point. Så kom vi til stegning. Som det ses bliver de fint brune. Jeg fik givet dem rigeligt, men det gjorde ingen skade på dem, og de smagte rigtig godt. Grunden til de fik rigeligt, er fordi, jeg er vant til, at de her plantepølser normalt skal have meget, for at blive brune. Det skal disse ikke, og viste du det her foto af mine pølser til en kødspiser uden yderligere, ville de tro, det var almindelige pølser. Jeg smagte dem også bare med lidt ketchup og sennep og de er virkelig gode.
De er rigtig gode både i duft, smag, konsistens og udseende. Naturli’ har formået, hvad jeg ikke troede var muligt – at imponere mig. Jeg køber helt sikkert de her igen. Kommenter gerne, hvad du synes herunder.
Hej, jeg er Deborah. Siden jeg var en lille pige, har jeg tænkt på dyrenes velfærd og jeg har altid elsket at lave mad. Da jeg nåede en vis alder manifesterede det sig i, at jeg blev vegetar. Så gik jeg tilbage igen en lang periode. I 2006 flyttede jeg, og fandt energien til at være vegetar igen og nu har jeg så besluttet, at det veganske, er vejen frem.
Her finder du mine bedste opskrifter og de bedste af dem, jeg prøver rundt omkring. Jeg håber du vil synes om, og byder velkommen!