Mahalle – Nansensgade

Restauranten i Nansensgade

Fyldte vinblade med ris og tomat

Baba Ganoush

Stegte Kartofler med korriander, hvidløg og ellers chili, men den frabad jeg mig

Den her Is-lemonade, var bare det dejligste og mest forfriskende

I onsdags skrev min søster til mig, og spurgte om vi skulle spise frokost sammen lørdag i anledning af min mors 85 års fødselsdag. Hun ville give. Det synes jeg jo, var fantastisk sødt af hende. Hun havde valgt Mahalle i Nansensgade. Det er ikke en vegetarisk eller vegansk restaurant, men der er masser af mad til begge, og det udgør faktisk det meste af menuen, som er ret så omfattende.

Netop på grund af omfanget af menuen, sad vi ret længe over, hvad vi ville have. Det er oplagt at bestille flere retter til deling. Men det er min søster ikke til, uvist hvorfor. For forskellen på det og tage fra et fad ellers, er…..?? Nå, men uanset, bestilte vi hver vores. Du kan se ovenfor, hvad mit valg endte på. Det var også det, jeg var nået frem til, efter at have kigget på menuen hjemmefra. Jeg vil dog sige, at det var godt, jeg ikke havde bestilt mere, for jeg var virkelig mæt. Der var fladbrød til Auberginemosen (ses lige på det foto af kartoflerne). Det hele smagte fantastisk lækkert, og der var flere ting, jeg gerne ville have smagt, men det må jeg gøre en anden gang.

Da vi havde spist os faktisk mætte, kunne min søster godt klemme kage ned. Det var en æbletærte med saltkaramel, og det lød jo lækkert. Jeg fik aldrig spurgt, om den var vegansk, for jeg kunne ikke klemme så meget som en krumme ned. Det endte med, at min søster fik en kaffe og jeg en kop te.

Nu til det eneste klagepunkt på dagen, og det var, at der ikke var plantemælk til kaffen. Det er i den grad for dårligt. Jeg vil sige, den arabiske te, jeg fik ikke var imponerende, og jeg skulle have taget kaffe i stedet, men da jeg ikke kunne få plantemælk, så blev det te. Jeg kunne så have valgt en anden te, men det var jo ikke til at vide.

Når der er så meget vegansk på menuen, skal der også være kaffe og kage til desserten til os. Ikke at det påvirkede kvaliteten af maden, men skåret procelæn, ser altså ikke pænt ud. Så det kunne evt. forbedres, ligesom de ikke behøver presse så mange borde ind på så relativt lidt plads. Et tomandsbord, hvor der stod to, havde været passende. Vi kunne næsten ikke være der. Men supersødt personale og dejlig mad og jeg (og min søster) kommer helt sikkert gerne igen.

2 thoughts on “Mahalle – Nansensgade

  1. Pingback: En tur i Nansensgade | deborah.dk

  2. Pingback: Carpe Diem – en god beslutning | deborah.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *