Like Meat – Supreme Burger og burgere sådan helt generelt

Her i går var jeg ude og køre, og havde besluttet, jeg skulle have en pakke af de her burgere med hjem. Jeg har nu prøvet flere varianter, og jeg vil selvfølgelig helst skrive en god anmeldelse af folks produkter. Det er da altid sjovere. Når det er sagt, er jeg som ofte godt klar over, det er smag og behag.

I pakken er der to burgere, som skal illudere samme slags burgertype som Beyond Burgeren og Hälsens Kök ditto. Og af dem, jeg har prøvet i den her kaliber, så er Beyond Burgeren, helt sikkert den bedste, men også den dyreste. Dernæst kommer den fra Hälsens Kök, som så også er til en helt anden pris, men rigtig god faktisk. Jeg har nævnt, at jeg er vild med Hälsens Kök’s Veganske Burger, som jeg bruger som en hverdagsfavorit, og faktisk foretrækker jeg den i langt de fleste tilfælde.

Nå, men tilbage til Like Meat Burgeren. Som jeg siger, smag og behag, men for mig, er den alt for kryderet og smager ikke, som det jeg forbinder med en burger. En underlig smag. Ikke dårlig på den måde, og ikke uspiselig, men desværre ikke en, jeg vil vælge igen. Næste i rækken er, at prøve at lave mine egne, men energi og helbred bestemmer, hvornår det sker. Og så skal I selvfølgelig høre om det.

Der er da burgere, jeg ikke har smagt endnu, og har du nogle, du rigtig godt kan lide, som ikke er med? Så fortæl endelig. Jeg har f.eks. ikke smagt Naturli’s.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *