Jul og Thanksgiving inspiration

Alle links er i overskrifterne (grønne) – all links are in the green headlines!

Jul

Det er snart Jul. Det er ingen hemmelighed. At Julefrokosterne står i kø for mange, er heller ingen hemmelighed. Som veganer, kan det være lidt af en prøvelse. Så her er lidt tips og tricks til nogle ting, du kan lave selv, og enten medbringe, hvis du skal ud, eller du kan lave dit eget gæstebud med et udvalg af retter. Når det er sagt, så behøver det jo ikke være traditionelt, hvis man ikke vil. Men det vender vi lige retur til. Vi starter med det traditionelle:

Karryauberginer forklædt som karrysild

Sild er noget af det mest traditionelle, man overhovedet kan finde. Heldigvis er det så nemt at lave dem veganske, og det smager SÅ godt. Jeg er selv blevet helt vild med og spiste gladeligt disse her karryauberginer (forklædt som karrysild), som det jo vitterligen er, til frokost hele julen sidste år. Det er dem, du ser på foto ovenfor.

Plantepushernes Lad Silden Svømme (i sennepsdressing)

Jeg har ikke selv prøvet denne opskrift, men deres opskrifter plejer at være gode. Princippet med at koge auberginerne kan du også implementere ovenfor på mine karrysild, hvor jeg bager dem.

Makrelfri i tomat og Makrelfri salat

Det her er en rigtig gammel livret, helt fra da jeg var barn. Sådan er vi sikkert mange, der har det. Om det er en typisk ret på Julebordet, kan måske diskuteres, men jeg synes den skulle med. Den kan selvfølgelig også overføres til rugbrød, hvis du hellere vil det. Den duer til begge dele og smager bare helt som jeg husker begge dele.

Filet a la Fisk

Ganske som med auberginerne som forvandles til de lækreste fritsvømmende sild, så gør det samme sig gældende her, hvor pastinakkerne bruges som fiskefilet. De bygger på en opskrift fra krigens tid, hvor man spiste dem, “i mangel af bedre”, men de er langt fra en mangel. De smager skønt.

Vegansk NO-Tuna Salat

Det samme gør sig gældende for tunsalaten, og den elsker jeg også. Det er ihvertfald en dejlig salat både til frokost generelt, som de også alle er, og ikke mindst til en buffet, med brød og andre retter. Den er så her på rugbrød, men kan også sagtens spises på et stykke flútes eller i en sandwich med noget grønt. Den er også dejlig at have til Juledagene, hvor man gerne vil have noget lækkert og let. Og sålænge man har ingredienserne, så er den let af smide sammen, også selvom man skal lave mayonaisen først.

Kirstens Levepostej

Til Jul er det oplagt at servere kokosbacon til – som Kirsten anbefaler – 35 g kokoschips stegt et par min. i 2 spsk. soya/tamari. Og champignon må der også til – en lille bakke af 250 g som steges. Du kan selvfølgelig også bruge andre svampe, men jeg synes klart, det er champignon, der hører til her.

Vegansk No-Flæsk Sandwich

Denne veganske No-Flæsk Sandwich er genial til Juledagene, og du kan sagtens overføre til et stykke rugbrød også, hvis du hellere vil det.

Vegansk Julesylte

Den her opskrift opdagede jeg først her efter jeg egentlig havde lavet dette indlæg, men den skulle med. Det var noget jeg faktisk selv har tænkt på, om kunne lade sig gøre – det kan vi så konstatere, at det kan. Jeg tænker, det kan laves med soyastykker også, hvis du ikke har nogle af de nævnte kødalternativer eller kan få. Skal helt sikkert prøves.

Vegansk Mørbradbøf med bløde løg

Vegansk Kyllinge Pie med Porrer

En anden ret, der er dejligt til en buffet, er denne ret Veganske Kyllinge Pie med Porrer. Den kan jo også sagtens gå som en lækker frokostret eller middag alene med en lækker salat til. Det behøver ikke være den viste, men kan være, hvad du synes.

Vegansk Kylllingepie med Porrer og

Continue reading

Filet a la fisk

Det her indlæg venter på et foto, som jeg håber at få taget her i Julen, men jeg synes, I skulle have opskriften nu, så I kan bruge den og jeg skal sørge for fotos snarest

Filet a la Fisk
(4 personer)

Ingredienser

300 g. store pastinakker
2 dl. *kikærtemel
2 – 2 ½ dl. vand
½ tsk. karry
1 knivdspids røget paprika
1 tsk. almindelig paprika
1 fed hvidløg
2 tsk. havsalt
Friskkværnet peber

**Rasp til panering
*Købes i helsekostbutikker, SuperBrugsen, Kvickly eller hos grønthandlere. Alternativt kan du anvende fintmalet majsmel, eller bare helt almindeligt hvedemel.

**Til en glutenfri version kan anvendes glutenfri rasp, sesamfrø, groft majsmel eller knuste cornflakes

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Endestykkerne vil selvklart ikke blive så lange, men smager ikke ringere af den grund. Bag skiverne ved 200 grader i ca. 10 minutter i ovnen. Jeg bager dem gerne uden olie, da jeg synes dejen har lettere ved at sidde fast på de bagte pastinakstykker når de er tørre og oliefrie.

Mens pastinakkerne bages, blandes dejen de skal dyppes i inden paneringen. Den er ganske simpel. Kikærtemel, vand og krydderier. Den skal være tyk som en pandekagedej. Vend først de afkølede pastinakskiver i dejen og derefter i rasp. Hvis dejen nemt glider af stykkerne har du lavet den for tynd, og du skal tilføje lidt mere mel til den. Steg fredsfiskene ved middel varme til de bliver let gyldne på en pande. Du kan også med fordel pensle dem med lidt olie og bage dem i ovnen ved 200 grader til de er gyldne, hvilket især er godt hvis du vil spare på olien og nemt når du gerne vil lave rigtig mange, og det vil du gerne.

Alternativ til pastinak
Du kan sagtens bruge andre grøntsager end pastinakker til at lave fredsfisk. Jeg ved at mange er glade for at bruge aubergine i skiver, knoldselleri eller søde kartofler. Jeg foretrækker selv at bruge pastinak, men prøv dig frem, og find dine egne favoritter.

Serveres på rugbrød og spises med remoulade (hjemmegjort – vegansk mayonaise rørt med picalilly) og pynntes evt. med dild og caviart.

Auberginer forklædt som karrysild

Den her ide, er ikke min, og mange andre, har lavet den. Jeg kan godt lide de klassiske smage, når det skal være, og ikke en mellemting af to ting, som nogle opskrifter, jeg har set. Hvad var mere naturligt end at kigge til mestrene af det klassiske, når jeg skulle finde mine favorit karryauberginer. Nemlig, og det var selvfølgelig det, jeg gjorde. Brdr. Price’s har lagt inspiration til mine karryauberginer. Jeg ved ikke, lige, hvad de ville sige til det, men de bliver altså ikke spurgt, så her har du veganske karryauberginer, der smager, så meget bedre end de originale. Velbekomme!

5-6 stk. aubergine (marineret først efter denne metode) Der kan eksperimenteres med krydderier etc. eller du kan koge dem som her
1-2 spsk. rapsolie eller anden neutral olie
1-2 tsk. god madras karry
4-5 spsk. Vegansk Mayo
2-3 spsk. creme fraiche – her Oatly’s som er genial
0,5 stk. Granny Smith æble (eller det, du foretrækker)
2-3 stk. asier (Beauvais)
0,5 tsk. salt (efter smag)
1 knivspids peber (efter smag)

  • Varm olien op i en lille gryde, kom karryen ved og steg den igennem under omrøring et minuts tid. Lad karryolien køle helt af
  • Bland mayonnaise med creme fraiche og rør karryolien i
  • Vend æbletern og finthakkede asier i mayonnaisen. Skær auberginerne i mundrette stykker (efter de er dryppet godt af) og bland dem med det øvrige
  • Smag til med salt og peber
  • Lad trække et par timer i køleskabet
  • Server med dildkviste og løgringe
  • Opdateret 27. november 2019

    Julemiddag 2017 – mad udefra

    Det trak op til Jul, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gribe og gøre i med hensyn til Julemad. Selvfølgelig kunne jeg stå og lave en bunke selv. Nu var problemet så, at ville kræve noget arbejde fra min side og derudover, havde jeg været dårlig i Guderne må vide, hvor længe og er stadig. Hvad gør en klog så? Jeg prøvede jo de leverer ikke længere.

    Men så så jeg annonce fra Plant Food Catering og der var ingen tvivl. Det skulle det være, og jeg skyndte mig at købe en portion, så jeg var sikker på, at få. Det skal siges, efter vi overkom nogle startvanskeligheder med hjemmesiden og mig, der ikke var så gode venner. Men alt lykkes i en gasovn, som man siger. Jeg fik bestilt.

    I går skulle jeg så hente min mad klokken 11, og det gik også godt, bortset fra, jeg lige kørte lidt for langt. Jeg var spændt på at smage maden senere.

    Alt der skulle varmes blev varmet i ovnen og jeg anrettede det hele som ses ovenfor – det eneste, der ikke er med på foto er sovsen som var varmet i et lille ildfast fad for sig selv.

    Menúen så ud som følger:

  • Nøddepostej med svampe
  • Postej af nødder, tofu og champignoner, toppet med en skøn blanding af grillede svampe
    og syltede rødløg

  • Karrysalat
  • Cremet salat af kikæter, danske æbler og løg samt capers og drueagurker vendt i karrydressing af tahin

  • Frikadeller
  • Lune deller af fuldkorn, soya og masser af grøntsager

    Kartofler med sauce

  • Små kartofler vendt i hjemmelavet urtepesto hertil brun sauce af miso og kokosmælk

  • Bønnesalat med vinagret
  • 4 slags bønner og et væld af urter vendt med en mild vinagret med et strejf af appelsin

  • 3 slags kål
  • Den salte, den røde og den sprøde.
    kold kraut, lun rødkål og sprøde grønkålschips

    hertil

  • hjemmebagt surdejs rugbrød og smørbar
  • Ris á la mande med blandede bær
  • Jeg kan kun sige, at det bliver ikke sidste gang, jeg gør det. Jeg kunne endda finde på at bestille til gæster også. Det var lækkert. Og jeg blev mere end helt almindelig mæt. Men det gav også inspiration til, hvad jeg kan lave selv senere eventuelt. Ihvertfald følte jeg på ingen måde, at jeg manglede noget – tværtimod, så nød jeg min mad i fulde drag. Hvis jeg skal anke over noget, så var det bønnesalaten med vinagrette, som måske var lige i overkanten. Den kunne jeg ikke spise, og den måtte således ofres, selvom jeg ikke bryder mig om det. Optimalt, ville jeg gerne have haft noget salat af en anden slags, der havde været lidt lettere. Men jeg er også bevidst om, at der også her er et holdbarhedsapekt. Men superlækkert var det og jeg siger mange gange tak for mad, og anbefaler på det varmeste.