Chili sin Carne

Chili er noget, jeg først er blevet glad for i de senere år, men til gengæld, er jeg nu også rigtig glad for det. Det betyder, at når jeg laver, så laver jeg gerne en stor portion og smider nogle portioner i fryseren. Jeg synes, der er mange anvendelsesmuligheder, og chili’en kan serveres med næsten hvad som helst til. Bulgur, brune ris, kartoffelmos, tacos, bagt kartoffel, og basmatiris, det hele smager dejligt.

I tilbehøret er der også mange muligheder. Her har jeg bare toppet med Oatly Creme Fraiche (smager som en drøm) og drysset med lidt korriander. Kan du ikke med den, kan du bruge persille eller begge. Men ellers ville lidt salat, oliven, vegansk ost, og advocadoskiver også være dejligt til.

Chili sin Carne

(2 personer)

Ingredienser

1½ dl Hälsens Kök fars
eller Like Meat ditto*
1 løg i tern
1 spsk olivenolie
1 dl kidneybønner
1 tsk. spidskommen
½ tsk røget paprika
½ tsk karry
1 fed presset hvidløg
½ tsk oregano
1 forårsløg
½-1 grøn eller rød chili**
½ dl maj eller et par skiver hel majs som på foto
lidt sorte oliven uden sten
lidt icebergsalat
eventuelt agurk
Frisk tomat
1 dåse flåede eller hakkede tomater
En klat vegansk Oatly creme fraiche
1 tsk frysetørret persille
lidt friskhakket frisk korriander el. persille
grønsagsbouillon (jeg bruger enten Herbamare eller Better Than)
evt. et drys vegansk ost
evt. 1-2 forårsløg skåret i tyndeskiver til pynt

Fremgangsmåde

  • Løget, karry, chili og hvidløg steges i olivenolie til bløde og lækre
  • Soyakødet tilsættes og steges med lidt
  • Tilsæt flåede tomater, persille, bønner og paprika og læg låg på og lad retten simre i ca. 15 min.
  • Drys med hakket frisk koriander (kan du ikke lide det, så brug persille) og gerne nogle forårløg skåret i skiver også

    Serveres med tacoskallerne, som lunes et kort øjeblik i ovnen (hold øje med dem, for de brænder ekstremt hurtigt på), salat, frisk tomat, oliven, eventuelt agurk også. Put eventuelt lidt olivenolie og citron over din salat, (eventuel ost) creme fraiche drysses over chili og til sidst lidt frisk korriander.

    *Kan du ikke med soya, kan du undlade og bruge ekstra kidneybønner eller en til slags bønner evt.

    **Tilpas til din egen smag. Hellere for lidt end for meget. Du kan altid tilsætte lidt mere.

    Datovarer, kigger du efter?

    Det er noget, jeg er rigtig glad for – datovarer. Det er især i IRMA, jeg ser efter dem, men også Meny har engang imellem. Muligvis andre butikker, jeg ikke har været opmærksom på også.

    Det her er mere for at gøre opmærksom på, hvad du kan spare og potentielt få. Jeg har fået mange gode ting, men det her er bare, hvad jeg fandt i går. Og så kan jeg faktisk se, jeg har glemt en pakke bok-choy med 3 i, købte jeg 3 pakker brune champignon (5 kr. pr. stk.), en pakke med 2 økologiske rød peber, en pose økobananer, og en bakke blåbær. Alt kostede 5 kr. og det fejler absolut intet. Det er en god inspiration også til måske at få lavet noget, man ikke ellers ville, eller prøve nogle rå-varer, man måske ikke ellers ville købe. Jeg laver nu ofte champignonsuppe, men nu var der lige mulighed for at lave en stor portion og så med de lækreste brune. Suppen har jeg lige postet herinde også.

    Det er ikke kun grønsager som sådan. Ofte er der også brød og salat (færdigret), plantefars og meget mere. Så hold øjnene åbne. Vi kan vel alle bruge at spare nogle penge.