Beyond Meat Burger på Souls, Østerbro

Jeg havde fødselsdag forleden. Og i den anledning, havde jeg inviteret min veninde ud og spise på Souls. Jeg har været der et par gange før, og altid været glad for både lokationen og maden. Sidst ville jeg egentlig have haft burgeren, men endte på pizza istedet (som også var rigtig god).

Denne gang, skulle det være burgeren, dermed ment Beyond Meat Burgeren, som jeg har villet smage lige siden de fik den. Den fås i to versioner, men jeg gik med Bacon Cheese Burgeren (Beyond ‘meat’ patty, homemade seitan ‘bacon’, breaded onion ring, ‘cheese’, tomato, and Souls BBQ dressing). Til burgeren fik vi et glas hvidvin, men man kan vælge meget andet.

Min veninde fik Side Ceasar Salad til sin burger, mens jeg traditionel, som jeg er, valgte fritterne med trøffeldressing (også fordi jeg elsker fritter). Hun meldte, at salaten var virkelig lækker, så den vil jeg prøve en anden gang. Men vær advaret de her burgere er monsterstore, og du har ikke plads til meget mere end den. Jeg havde en plan om dessert, men glem det! jeg kunne ikke røre mig efter burgeren. Endsige bare tænke på at spise mere.

Jeg vil gerne sige, at den her burger, er der intet, der slår. Det er den bedste burger, jeg har fået både før og siden. Den er sindssygt god, og ved du ikke bedre, kan du ikke smage, at det ikke er kød. Derfor tilbydes man også, at man kan ændre den til deres hjemmelavede burger, hvis man ikke vil Beyond Meat burgeren. Men medmindre du har meget, meget tungtvejende grunde, skal du prøve den. Beyond unbeatable!

Adresse: Melchiors Plads 3, 2100 København Ø
Åbningstid: Se website!
Telefon: +45 34 10 01 01
Website: Souls, Østerbro

OBS! Vær opmærksom på, at dette er anmeldelse af Souls, Østerbro, som er den eneste, jeg har prøvet. Beyond Meat burgeren fås her og på Surf Shak. Ligeledes er menu og åbningstider forskellige for de forskellige afdelinger (se website)

Melone – 80% økologisk 100% vegansk – en anmeldelse

Jeg havde kigge på den her restaurant inden, jeg tog afsted. Jeg ville gerne give frokost, når jeg kom derover, og her var flere muligheder og jeg ville også gerne prøve restauranten. Vi fandt det, men var lige ved at overse det. Det var nok til dels fordi, at det ligger et lidt usædvanligt sted. Ikke lige et sted, man ville forvente en restaurant. Det hedder en take-away, men der kan sagtens siddes der også. Selvfølgelig et begrænset antal. Vi var så de eneste kunder lige på det tidspunkt. Da var klokken 12.30, så det undrede mig lidt, at vi ingen kunder så. Jeg håber sørme, de har været der eller at de kom senere. Ellers kommer her en slet skjult opfordring til at kigge forbi.

Jeg kastede mig udi en Cheeseburger med koFRIbøf, chili marmelade, chilimayo, syltet agurk, vegansk ost, tomat, salat, coleslaw, ristede løg og løgringe. Jeg er ikke så chilifixceret, så jeg sikrede mig, at chilien ikke var så stærk og skiftede chilimayo ud med alm. mayo og bad om kun en lille smule chili marmelade. Det blev nøjagtig som ønsket, og smagte rigtigt lækkert.

Og så formåede de at lave RIGTIGE pommes frites, som var superlækre. Jeg kan simpelthen ikke klare alle de sødkartoffel chips. De har intet med chips/pommes frites at gøre, og så kan jeg iøvrigt ikke lide dem. Fred med dem, som gerne vil have dem, men det hører ikke til. Der skal så efter min mening være et valg, som der også er her. Der kan iøvrigt vælges glutenfrit brød, hvis ønsket. Der findes også et godt udvalg af drikkelse. Min veninde skulle køre, så hun drak vand og jeg fik en hyldeblomstsaft.

Min veninde fik deres Hummus Sandwich med hjemmelavet hummus, peberfrugt, salat, soltørrede tomater og agurk. Hun meldte at den også var god. Således godt fyldt op, var vi klar til dagens eventyr i omegnen af Århus.

Jeg kan jo kun fortælle om det ene besøg, og det var yderst vellykket. Rigtig sød betjening og lækker mad. Så kan man da ikke forlange mere. Det eneste, jeg måske ville protestere imod er slagordene på væggen. Når man kommer der, er man jo allerede bevidst om det. Jeg mener personligt, at man skal undlade den slags. Selvom jeg i princippet er enig, så mener jeg, at man bedst omvender med smagfuld mad og lader den tale.

Adresse: Frederiks Allé 96, 8000 Aarhus
Åbningstid: 12.00-20.00
Telefon: 28 14 75 45
Website: melone.dk

Vegansk Bøfsandwich

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan andre veganske/vegetariske bloggere har det, men der er mange ting, som er “typiske” kødspiser, som jeg bestemt savner og på et plan stadig gerne vil have. Hakkebøf og bløde løg. En anden er Bøfsandwich! Bøfsandwich, hvordan det?

Lad mig starte med begyndelsen og inspirationen. Mine kræfter er begrænsede, og hvor gerne jeg end vil være opfindsom og komme op med de store kulinariske guldkorn, så har jeg desværre ikke kræfterne ofte. Så jeg må også erkende, at det ikke bliver som ønsket, men så godt jeg kan.

Det er fint at lade sig inspirere, og meget ofte, sker det på ikke-vegetariske blogs også. For smagskombinationer dem kan man sagtens genskabe, og det er der jo også mange ikke-veganere, der er gode til. Jeg lod mig inspirere til denne bøfsandwich, og jeg er sikker på, du ikke vil mangle noget. Du kan bruge den bøf, der er din favorit, om det er en hjemmegjort, eller en købt, er ligemeget.

Det var netop et kig sådan et sted, der gjorde, at jeg for en gangs skyld var kreativ. Well ikke helt så kreativ, som jeg garanteret gerne ville have været. Det vil sige, at have lavet det hele selv. Det kan jeg så ikke prale med, men det kan man (incl. undertegnede) da også sagtens, hvis man har energi og overskud til det. Og du kan jo selv eksperimentere med at finde dine favorit burgerboller din favoritburger og selv lave de ristede løg også, hvis du synes. Mindre kan så gøre det. Her har jeg brugt:

1 Hålsens Kök gourmetburger
Nutana burgerbolle
Økologiske ristede løg
Almindelig løg – få skiver
Vegansk Maoynaise
Djion sennep
Drueagurker
Ketchup

Klik nedenfor, for at læse resten:
Continue reading