Veganske Flødekartofler

Husker du flødekartoflerne fra din barndom og ungdom. Dengang var den tilbehør til alskens kødlige retter. Dem kører vi ikke med længere, men det bliver kartoflerne altså ikke dårligere af. De kan spises til lige, hvad du ellers ville spise kartofler til. Skal det være luksuriøst til Nøddesteg, eller burgere, krebinetter. Du kan også opgradere dem og tilsætte f.eks. blomkål, brococoli, gulerødder eller spinat. Godt smager de ihvertfald. Er du som jeg alene, går det altså helt fint at nedskallere til en person, og bare lave af 1-2 bagekartoffeler og så putte det i en mindre form.

Flødekartofler
(4 personer)

  • 750 g skrællede bagekartofler
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 1 medium hakket løg
  • 1 knust fed hvidløg
  • 150 g Fri ost fra Meny eller anden vegansk ost (eks. Violife cheddar)
  • 1/4 liter kokosmælk (fuldfed)
  • Skær kartoflerne i tynde skiver
  • Læg dem lagvis med krydderier, løg og halvdelen af osten i et smurt, fladt ovnfast fad
  • Hæld kokosmælk over kartoflerne og drys med resten af osten
  • Bages ca. 1 time 180° – traditionel ovn – ca. ekstra tid er 20 min. uden sølvpapir
  • Dækkes til med sølvpapir, som tages af og så giver du lidt ekstra under grille eller i ovnen til sidst, indtil gylden. De skal være knap møre, når du tager sølvpapiret af (mit forslag er 30 min. før bagetid er slut). Prøv dig lidt frem, for det kommer også an på ovn. Mine blev lyse nok, og jeg må tage fotos om, for de ser ikke så lækdre ud, som de retteligt er af samme grund.
  • Tjek ved at stikke en gaffel i og mærk om kartoflerne er møre. Ellers skal de have lidt mere
  • Vi skal tale om det igen – kokosmælk

    Det er ikke så længe siden, jeg anmeldte en kokosmælk. En påstod, at jeg gav økologi hug, og sablede det ned og var useriøs. Jamen så er jeg det. Nej, jeg er er ærlig omkring, hvad jeg mener og det kan man tage eller lade være. Nej jeg falder ikke absolut på halen, fordi tingene er økologiske. Jeg vil give en gammel ven ret, jeg havde. Hvis ikke det virker eller smager godt, så er det altså helt ligemeget. Jeg går efter det, der smager godt og virker for mig. Er det ovenikøbet også økologisk, så er det fint. F.eks. med pålægget og snitzler fra ALDI som er både veganske og økologiske, og smager rigtig godt. I’m all in!

    I forhold til kokosmælken har jeg ledt højt og lavt efter en, jeg synes, var den optimale, og som var så tilgængelig som muligt. Jeg har prøvet mange forskellige, og den ene version mere vandet end den anden. Det virker altså ikke, og slet ikke, når man også skal bruge den som “flødeskum” og fløde også engang imellem. Helt bortset fra, at vandet kokosmælk, bare ikke fungere sådan helt generelt.

    Nu har jeg fundet en, der i den grad virker, og den er ikke økoloisk, men til gængæld er den den mest cremede og lækre kokosmælk, jeg har mødt. Så lækker, at jeg nu køber i mængder og har stående af den, og køber en eller 2 dåser, hver gang, jeg er i ALDI.

    Bortset fra sådan helt smagsmæssigt og funktionelt, at være den bedste, er det også den, der koster mindst af dem, jeg har prøvet, så ….win, win i mit hoved. Du skal være velkommen til at skrive til mig og fortælle din mening, når og hvis du prøver den. Men jeg er færdig med at lede efter den uultimative kokosmælk.