Den ultimative Franske Løgsuppe

Den Ultimative Franske Løgsuppe

Jeg har lavet løgsuppe mange gange og jeg husker tydeligt, første gang, jeg fik det. Vi var på besøg og min onkel og tante i Jylland og havde jo kørt et stykke. Vi var sultne. Og frisk og lækkert brød og en stor portion løgsuppe, når man er træt og sulten. Det glemmer jeg aldrig. Et godt eksempel på noget, ikke dyrt eller avanceret, der sagtens duer som gæstemad.

Min mor lavede også, og denne opskrift er, som vanligt for mig en blanding af hendes opskrift og min egne tilføjelser. Og således blev den ultimative løgsuppe til.

Ingredienser

3-4 store løg
½-1 fed hvidløg
20 g vegansk smør eller Olivenolie eller en blanding
1 1/4-1½ liter bouillon
Fransk suppevisk***
(evt. 1-2 løvstikkeblade)*
(1 spsk mel)*
Friskskværnet peber
1-2 tsk. sukker
(½ dl sherry eller tør rødvin)*
1 tsk. gærekstrakt**
½ tsk. melasse **
Vegansk ost (brug din favorit) til dine ostebrød
(her har jeg brugt Gruyere Melt fra – The Non-Dairy Eveloution) fordi den skulle prøves

Fremgangsmåde

  • Tænd oven ved 200°C
  • Varm olien/smørret i en gryde og sauter løgene et par minutter, og drys så med sukker og sautèr til løgene er karameliserede
  • Drys melet over og sauter et par min. mere til melet er sauteret godt med
  • Hæld bouillonen i en skål og tilsæt gærekstrakt og melasse
  • Tilsæt sherry/rødvin, og derefter bouillonen lidt efter lidt mens du rører godt (kun lidt efter lidt, hvis du tilsætter melet ellers kan du bare hælde det hele i)
  • Lad suppen simrer i 20-30 min. ved middel varme
  • Kom flutes, eller hvilket brød du bruger i ovnen. Først for at riste det
  • Når suppen er klar, lægges 1-1½ cm tykke skiver i suppen og osten kommes på og grilles i ovnen
  • Du kan også grille brødet ved siden af og servere til (det foretrækker jeg)


  • *Ikke et absolut must, men gør klart suppen bedre
    **Gærekstrakten og Melassen tilføjes for at lave en mørk bouillon/suppe. Og de giver også en dybere smag. Du kan også selv lave en mørk bouillon, men det her er den hurtige løsning. Kan også i nødstilfælde undværes.
    ***En Buquet Garni, er en krydderurtebuket, men mindre kan gøre det. Jeg plejer at bruge tørrede og putte i et te-filter. Som minimum tørret timian 1 tsk. og et stort laurbærblad, men derudover bestemmer du selv)

    Kroningskylling (Coronation Chicken)

    Veganized from A.E. Dwyer’s recipe

    Jeg har lige læst, at dagen i dag, er dagen, Coronation Chicken blev opfundet til. Dagen hvor Dronning Elisabeth blev kronet (2. juni 1953). Jeg lavede denne her veganske version for lidt siden og manglede bare fotos, så her får i den på dagen. Det var en salat, jeg havde ønsket at prøve længe og jeg var rigtig glad for, jeg endelig fik det gjort.

    Der følger en advarsel med på denne opskrift. Når du laver den, så lav rigeligt, for den er SÅ god, at du føler, du kunne leve af den. Så især til gæster vil jeg advare, lav rigeligt.

    Coronation Chicken
    (2 personer)

    1 pakke Like Meat Chicken Chuncks (eller tilsvarende)
    1 spsk vegansk smør
    1 tsk karry
    1 spsk tomat puré
    ½ dl vand med Herbamare grønsagsbouillon eller din favorit
    ½ dl hvidvin
    2 spsk aprikos marmelade (jeg brugte St. Dalfour)
    1 dl vegansk mayonnaise1 dl cup Oatly crème fraîche
    Et nip cayenne peber
    1/2 spsk citron saft
    2½ dl frisk mango i tern
    2 forårsløg, fint snittet
    1 dl mandelflager, ristede
    Vegan butter
    Salt and peber

  • Smelt smørret i en lille gryde og rør karry pulver i
  • Steg over høj varme indtil kryydderi er ristet og duftende
  • Tilsæt tomat purë og rør indimellem så det ikke brænder på, i ca. 1-2 minutter
  • Tilsæt vin, bouillon, aprikos marmelade og rør indtil jævnt
  • Lad det boble indtil blandingen er tyknet og reducert til ca. 1 dl, ca. 5-7 minutter, rør med mellemrum, så det ikke brænder på. Afkøl i ca. 10 minutter
  • Tilsæt vegnaks mayonaise, Oatly Creme Fraice og afkølet sauce, et nip cayenne og citronsaft og put i en røreskål
  • Rør indtil glat og smag til med salt og peber
  • Fold Like Meat Chuncks, spring onions, mango og mandler i, indtil godt fordelt i den gyldne sauce
  • Ideelt set skal den hvile i køleskabet i op til en time så smagene blandes
  • Nydes i en sandwich, på et salatblad eller i en wrap med en smule salat.

    Veganske Flødekartofler

    Husker du flødekartoflerne fra din barndom og ungdom. Dengang var den tilbehør til alskens kødlige retter. Dem kører vi ikke med længere, men det bliver kartoflerne altså ikke dårligere af. De kan spises til lige, hvad du ellers ville spise kartofler til. Skal det være luksuriøst til Nøddesteg, eller burgere, krebinetter. Du kan også opgradere dem og tilsætte f.eks. blomkål, brococoli, gulerødder eller spinat. Godt smager de ihvertfald. Er du som jeg alene, går det altså helt fint at nedskallere til en person, og bare lave af 1-2 bagekartoffeler og så putte det i en mindre form.

    Flødekartofler
    (4 personer)

  • 750 g skrællede bagekartofler
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 1 medium hakket løg
  • 1 knust fed hvidløg
  • 150 g Fri ost fra Meny eller anden vegansk ost (eks. Violife cheddar)
  • 1/4 liter kokosmælk (fuldfed)
  • Skær kartoflerne i tynde skiver
  • Læg dem lagvis med krydderier, løg og halvdelen af osten i et smurt, fladt ovnfast fad
  • Hæld kokosmælk over kartoflerne og drys med resten af osten
  • Bages ca. 1 time 180° – traditionel ovn – ca. ekstra tid er 20 min. uden sølvpapir
  • Dækkes til med sølvpapir, som tages af og så giver du lidt ekstra under grille eller i ovnen til sidst, indtil gylden. De skal være knap møre, når du tager sølvpapiret af (mit forslag er 30 min. før bagetid er slut). Prøv dig lidt frem, for det kommer også an på ovn. Mine blev lyse nok, og jeg må tage fotos om, for de ser ikke så lækdre ud, som de retteligt er af samme grund.
  • Tjek ved at stikke en gaffel i og mærk om kartoflerne er møre. Ellers skal de have lidt mere
  • Vegansk Steak fra Avantgarde Vegan

    Den her gut, er bare fantantastisk, og du skal helt sikkert kigge hans Youtube kanal udover den her opskrift. Han er professionel kok og laver nogle skønne veganske opskrifter. Hvis du har problemer med det engelske, så er du velkommen til at kontakte mig.

    Istedet for pebersaucen, lavede jeg en champignonsauce. Det var fordi, jeg havde svampe, der skulle bruges (købt på dato). Jeg stegte dem i gryden og hældte bouillon fra kogning af steaks over. Jeg lavede en cashewfløde af 3/4 dl til 1 dl cashewnødder hældt over med kogende vand, lige så det dækker, og hæld i og lade tykne. Det er guf, og i mine øjne bedre end soyafløde, og et super alternativ for dem, som ikke ønsker at bruge soya af den ene eller den anden grund. Jeg havde ingen soyafløde i huset, men er som sagt også kommet til at foretrække denne metode. Det blev den lækreste sauce. Du kan vælge, om du vil lave peber eller champignonsaucen. Du kan også nøjes med at bruge bouillonen og bare tilsætte fløden, det vil også smage fantastisk.

    I videoen har Gaz lavet sine egne chips/pommefritter. Så energisk er jeg altså ikke, og slet ikke lige nu. Jeg har købt mig til de Curly Fries, som jeg elsker. Jeg ville have haft de almindelige eller retter en af hver, men de almindelige var udsolgt. Du skal vogte dig, for mange købefritter har tilsat æggehvide (tro det eller lad være). Så du kan vælge dine favoritter eller lave selv som du ønsker. Jeg lavede lidt salat, men du kan koge lidt brocolli el. lige hvad du synes. du kan også bruge dine som en gammeldags engelske bøf med bløde løg og netop bare bruge bouillonen og fløden som sauce og servere med kogte kartofler til. Det vil jeg prøve med en af de overskydende. Der bliver 6 steaks af den har portion. De kan også bruges i stir-fry’s, og i biksemad. Så de er meget anvendlige. Et godt råd er at lave steaks dagen før og ligge dem i køleskabet.

    Det var en superlækker søndagsfrokost med et glas vin til. Til aften fik jeg den lækre helbredende suppe, som jeg så lavede dobbelt portion af.

    Avantgarde Vegan’s Steak with peppercorn Sauce

    Jeg ville gerne have bragt den oversat, men jeg har efterhånden kontaktet nogle stykker engelske/amerikanske bloggere, der ikke engang gider svare, så det gider jeg ligesom ikke blive ved med. Jeg ved ikke, om det ville være sådan her, men det er lettere, at I kotakter mig, hvis I har problemer.

    Vegansk Kyllinge Pie m/ Porrer

    Den har opskrift har en ganske særlig historie. For meget længe siden, havde jeg et par veninder, der var søskende. Det er de endnu og jeg er stadig veninder med den ene. Da vi var børn, var vi hos hinanden konstant, og det betød også, at vi ofte spiste middag hos hinanden. En ret som jeg husker med fryd fra dengang var en Kyllingpie med bacon og porrer, som deres mor serverede og hun serverede den også med en salat af rødkål og gulerødder. Den eneste ændring, jeg har lavet, er pistachienødderne, jeg har drysset med.

    Jeg husker ikke hvilken dressing, der var på salaten, men jeg har lavet en cremet sennepsdressing, men du kan bruge lige den dressing du synes. Jeg kigget i arkivet og har ikke fundet endnu, for det gik hverken værre eller bedre, end at jeg på et tidspunkt sendte jeg opskriften til noget, der dengang hed “Min bedste opskrift” i Alt for Damerne- jeg tror ikke, konceptet findes længere (synd, for det var en god ide).

    Her er opskriften lavet til 1-2 personer. Der var lidt mere fyld, end der kunne være i min form, men det er bare, at finde en lidt større. Jeg tænkte, at denne sauce også er dejlig som pastasauce og sådan brugte jeg så resten. Stuvninge fortyndes bare med lidt bouillon. Så den overraskende ingrediens her er så bacun, som kan være hvad så helst. Her har jeg brugt tofu, men du kan bruge den og afprøve hvilken som helst bacon variant, du foretrækker. Jeg tænker at kokosbacon også er en god mulighed. Men skulle jeg ikke bare give jer opskriften…. Jeg var begejstret, for det smagte fuldstændig som husket….

    Vegansk Kyllinge Pie m/porrer og bacon
    (2 personer)

    2 porrer alm. størrelse
    150 g Chicku-bidder – jeg foretrækker dem fra Hälsens Kök (evt. soyachuncks)
    3 dl bouillion (her vand ´+ Herbamare)
    2 spsk hvedemel + 1 dl vand
    2 plader vegansk butterdej
    1-2 spsk vegansk smør

    Tofu Bacon

    30 g Tofu* i små bidder
    1 spsk soya (marinering af tofu)
    ½ tsk liquid smoke (marinering af tofu)
    1 spsk Vegansk Worchestersauce or another Tbsp soysauce

    Cashewfløde**

    ½ dl Cashewnødder (kogende vand så det dækker)

    Når de har stået i blød blendes de med vandet. Juster med vand, så det får den tykkelse det skal have når du har blandet i retten. Det hele afhænger af hvor tyk du vil have din stuvning, men den skal være ret tyk.

    Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 200°C
  • Læg tofuen i blød i marinade (gerne aftenen før*), sørg for at få soya over det hele
  • Læg den på en bageplade eller i et fad på bagepapir
  • Bages i ovnen til sprødt og lækkert – ca. 5 min. på hver side (hold øje)
  • Blødgør porrerne i smørret ved lav varme tilsæt baconbidderne og lad dem simre med et øjeblik
  • Lav jævning med mel og vand i en melryster – først vand og så mel og ryst godt til klumper er væk
  • Lav bouillion
  • Hæld lidt af jævningen i porrerblandingen
  • Når den tykner tilsæt noget af bouillonen
  • Sådan forsættes til al bouillonen er brugt og jævningen har den tykkelse du ønsker
  • Skal være pænt bastant, men du kan altid justere med bouillon senere
  • Tilsæt din cashewfløde og juster evt. tykkelsen (den er ret tyk)
  • Rul butterdejen ud og skær et hul i midten og pensl med soyamælk
  • Bages i ovnen 30 min. til butterdejen er hævet og gylden
  • **Hvis du hellere vil bruge havre- eller soyafløde, gør du bare det. Jeg havde ingen og brugte cashew
  • No-Tuna Salad/No-Tunsalat

    No-Tuna Salad is something I haven’t made for along while. Now I had some leftover Chickpeas, that were perfect for the purposte. I used to make someone elses recipe, but this time I made my own as I have a habit of doing when I figure things out. As few ingrediences as possible and as much flavor as possible. This No-Tuna Salad is so good and actually better then “the real deal” and on top with a totally clear concience. I love it. I didn’t make a full portion this time, but you can easialy adjust the recipe for some leftovers. And if you want to make a whole can or more that’s easily done too. Here it is served on Danish Rye bread, but it’ll be fantastic in a sandwich or on a baquette too.

    Vegansk No-tuna Salad

    240 g chickpeas, soaked and boiled or one can
    50 g red onion (one small onion)
    App. 2-3 Tbsp. Luna’s vegan Mayo, As much as you find appropriate
    1-2 Tbsp. lemon juice citronsaft (optional)
    1-2 tsp sea salt (hold the salt til later)
    Freshly groud pepper
    2-3 tsp. capers from a glass – and extra as garnish
    1-2 tsp kelp powder (optional)
    A bit of cress or parsley as garnish karse

    Mash the chickpeas with a fork. If you have a food processor then use the “pulse” function (5-8 times), so the get a flaky structure. You want them chopped up without turning into mush. and it’s alright with some half chickpeas in between. Put all into a bowl.

    Chop the onion finly and add it to all the other ingrediences and put in with the chickpleas and mix well and taste to adjust seasoning/lemon juice etc. It’s fine to let the salad rest for a bit in the fridge before serving.

    When the (if) the salad has been in the friedge overnight it can be a good idea to make another tasting/adjusting. N

    Serve on corarse rye bread, in a sandwich or on a baquette – give it a try the possibilities are endless and delicioous.

    *TIP* If you like your salad to have the “fishy” taste of tuna salad, you can use ½-1 tps kelp powder, which is an algee product to be bought in your health shop.

    Klik nedenfor for at se den danske version:

    Continue reading

    Makrelfri i tomat og Makrelfri Salat

    Jeg har længe haft kig på de her Makrelfri i tomat og Makrelfri salat og ville gerne lave min egen version. For mig skal det være så tæt, jeg kan komme på det jeg husker, så ikke noget, med ting, der ikke hører til for mig. Sådan er jeg. For at få en ide om, hvad der skulle til skævede jeg til to af mine favoritblogs Plantepushernes og Månebarnets versioner. Og min er er en god blanding af dem begge to, tilsat mig. Det måtte blive godt, og det blev det også.

    Jeg var spændt på, om det ville give mig følelsen af makrelsalat, som det gjorde i sin tid. Og det gjorde det. Smagte dejligt. Prøv endelig og lad mig vide, hvad du synes

  • 1 ark ristet noritang ca 20×20 cm eller 2-3 tsk. tangmel
  • 2 dl hakkede tomater (afdryppet)
  • 2 tsk rapsolie
  • 1 tsk æble- eller hvidvinseddike
  • 1 portion Mayonaise
  • Peber
  • 1/4 tsk salt
  • 1/4 tsk paprika
  • 1 tsk sojasauce
  • 1 dåse jackfruit
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. (ahorn) sirup
  • 1 spsk. tomatpure
  • 1 spsk. sojasauce
  • Evt. 1 spsk gærflager


  • Sæt tomaterne til at dryppe af og steg jackfruiten i olien i ca. 10 minutter. Når den er færdigstegt og kølet af, så del den med gafler. Mens den køler af blandes Tomatdressingen, hvilket er alt resten undtagen mayonaisen. Rør dressingen godt sammen, og bland Jackfruiten i og miraklet er allerede bare i udseende – det ligner simpelthen makrelsalat. Nu skal der så smages til med salt og evt. mere tangmel, hvis du synes. Jeg synes, det blev meget vellykket.

    Nu kan du så bestemme om du vil have makrel salat, som jeg fik i dag. Så blander du bare så meget mayonaise du nu synes i din makrelfri i tomat. Eller hvis du ikke vil det, kan du bare putte mayoen ovenpå. Mayo’en er Luna’s, for det er den, jeg altid bruger. Jeg sparer IKKE på fedtet, når det endelig skal være. Det her er ikke noget, der er hverdagsmad, så det bliver rigtig mayonaise, og det er også sådan makrelsalat er.

    Grunden til den her impulsive ting, var simplehen, at jeg kom til at åbne den her dåse med Jackfruit, og så skulle den jo bruges. Og det er den så blevet nu. Og jeg har så sandt at sige Makrelfri i tomat til “et par dage”, men pyt med det. Håber, du nyder den lige så meget som jeg gjorde. Arbejdstiden på det her projekt er vel i værste faldt 20 min., så det er da til at overse. Og resultatet er det værd, helt sikkert.

    Du kan selvsagt spise den på rugbrød, men den smager altså også dejligt i de skønne rustikke boller, jeg fandt i Irma forleden. Jeg havde en tilbage, og den gjorde det udemærket til en makrelfri sandwich – uhm!

    Vegansk Ostesuppe

    Den her suppe, har jeg lavet mange gange i gamle dage, dels alene, men især var det en, en tidligere veninde og jeg yndede at lave, når vi skulle hygge os. Det skal ingen hemmelighed være, at den originale, er Karolines. Så vil du have en vegetariske version, så er den der.

    Eftersom jeg har sat mig for at prøve at veganisere gamle yndlinge, så har jeg længe villet kaste mig over denne, for det er meget let gjort. Nu ligger jeg så her og “blomstrer”, og da jeg alligevel var ude i byen i går, købte jeg Toffuti Flødeost til formålet.

    Jeg var meget spændt på, om den kunne leve op til mine forventninger, og det kan den sagtens. Den er cremet og fyldig og smager næsten som originalen, og er altså rigtig god. Uagtet man spiser den ene eller den anden version, er det ikke en til hverdagsbrug mest p.g.a. kalorierne, men til fest f.eks. som en varmende forret til buffet eller bare generelt, er den fantastisk. Dem er meget mættende, så spiser du den til hverdag, kan du evt. nøjes med den. Prøv selv.

    Det skal lige siges, at fotos ikke er op til standard, og de vil blive lavet om snarest muligt, men eftersom jeg ligger syg, var der ikke det store overskud. Men opskriften fejler ikke noget.

    Vegansk Ostesuppe med ristede brødtern
    (4 personer)

    2 spsk fri eller anden plantemargarine
    2 spsk hvedemel
    1 liter grøntsagsbouillon
    225 g Tofutti Flødeost Naturel (1 pk) i mindre stykker
    1 dl Soyafløde
    1 porre i meget tynde ringe
    1?2 tsk groft salt
    friskkværnet peber
    Franskbrødstern, ristet i enten vegansk smør eller oliven- eller rapsolie
    4 skiver franskbrød uden skorper
    25 g Fri eller 2 spsk olie
    1 tsk delikatessepaprika

    Fremgangsmåde

  • Smelt smørret i en tykbundet gryde
  • Tilsæt mel og bag det godt sammen
  • Kom ¼ af bouillonen i og når det koger tilsættes resten af bouillonen lidt efter lidt. Lad suppen koge godt igennem
  • Tilsæt flødeosten og evt. fløde. Lad suppen koge ved svag varme til flødeosten er smeltet
  • Tilsæt porreringene og varm suppen igennem
  • Smag til med salt og peber
  • Franskbrødstern

  • Skær franskbrødsskiverne i mindre tern
  • Lad fedtstof blive gyldent gyldne i en pande og tilsæt paprika
  • Lad paprikaen bruse af og rist brødtern
  • Tomatsuppe med Champignon

    Det er ved at være noget siden, men far og jeg var til frokost hos min søster. Hun serverede den dejligste suppe for os med stegte brødkcroutoner til, og det smagte bare dejligt. Jeg skrev for at få opskriften, og købte de nødvendige svampe, men jeg hørte ikke noget retur, og så måtte jeg jo se, om jeg på “gefühl” kunne genskabe, og det må jeg sige lykkedes meget godt. Så nu får du, hvad jeg gjorde.

    Brød som er blevet en anelse kedeligt kan med fordel skæres i tern og smides i fryseren til dette formål. Det havde jeg gjort, så jeg havde lige en portion klar. De blev sat over og stege i vegansk smør (Fri). Suppen rækker til 2 personer som forret, men kun en som hovedret i de her mål, ellers skal du lave gange op. Nu er jeg spændt på, hvor tæt jeg er på, hvordan den egentlig blev lavet. Jeg spekulerede på, om der var hvidløg i, men det tror jeg ikke, der var, men der sker intet ved, at tilføje evt.

    Tomatsuppe med champignon

    1 portion brødtern til brødcroutoner
    1 stort løg
    6-8 friske cherrytomater
    (evt. en dåse med hele cherrytomater)
    1 dåse flåede hakkede tomater
    1 bakke (250 g) champignon
    Et par stilke frisk timian (hvis ikke du har, så tørret)
    2 spsk tørret persille (eller noget frisk i tilsvarende mængde)
    ½ l grønsagsboillon
    salt og peber
    1 tsk sukker eller agavesirup
    1 dl hvid- eller rødvin
    Fri vegansk margarine til stegning

    Brødcroutonerne steges gyldne og lækre i margarinen, og sættes til side – eventuelt i ovnen, hvis du vil have dem varme.

    Champinon skæres i tynde skiver og steges gyldne på panden. Imens svites løget i en gryde til gennemsigtigt, der tilsættes vin, som damper af, grønsagsboillon, krydderier, flåede tomater og friske tomater i halve. Suppen koges i ca. 15-20 minutter og de sidste par minutter hældes champignon i og låget tages af. Smages til med salt og peber evt og serveres rygende varm med brødcroutoner. Enjoy!

    Fru Olsens Kartoffelsalat – verdens bedste

    Jeg elsker, elsker kartofler i enhver form. Så at tro, at jeg nogensinde kommer til at “hoppe på vognen” med ikke at spise dem, kan godt glemmes. Især elsker jeg dem i den her kartoffelsalat, som jeg har fra min mor, der fik den af en dame mor og far, havde ansat for snart mange, mange år siden – deraf navnet.

    Det er vitterligen verdens bedste. Jeg har bragt den i almindelig vegetarisk version før. Her er forskellen, at den så laves vegansk. Det har jeg gjort med succes nogle gange, og det fungerer udemærket.

    Det der skal gøres anderledes er, at Mayonaisen, er tilført den hvidløg og karry, der ellers skulle i kartoffelsalaten. Så den skal ikke i her. Mængden af yoghurt (som til dels er creme fraiche i den anden version) skal også tilpasses nøje, da ballancen mellem det fede og yoghurten/cremefraiche er meget vigtig). Den må ikke blive for tynd, så en overvægt af mayonaisen som du skal sørge for at lave så tyk du kan. Du kan med fordel afdryppe yoghurten så den bliver tykkere, inden brug også. Krydderurterne kan du sagtens komme et helt bundt i af (de små potter), hvis du synes. Prøv dig frem, men god det er den uanset.

    Fru Olsens kartoffelsalat

    1 portion (200 g ca.) mayonaise

    1-1½ kg kogte kartofler

    2-4 spsk. Oatly Creme Fraiche

    2 spsk løg

    salt, peber

    ½ bdt. purløg

    ½ bdt. dild (evt. tørret dild tilsvarende ca. 2 spsk)

    Pyntes med kvarte tomater

    Alt til dressingen blandes, og vendes i kartoflerne, der er skåret i tern. Pyntes med tomater.

    Jeg spiser den til mange ting, men her er den sammen med linsedeller, som er Luna’s også, dog tilpasset min smag i krydderier (skruet lidt ned ca. halveret – prøv dig frem til din favoritsmag). Den kan også spises til Thomas’Karbonader.