En yndlingsret – Vegansk Moussaka

Jeg har elsket Moussaka, siden jeg smagte det første gang. Jeg havde for mange år siden en ven, der var gift med en græker, og vi var endda i Grækenland sammen. Og jeg husker også den dejlige mad, hun serverede. Før jeg blev veganer, spiste jeg den jo som man plejer, men den veganske er overhovedet ikke dårligere. Og med den nye Beyond Meat Mince, er det jo oplagt, at lave denne.

Vegansk Græsk Moussaka
(4-6 personer)

750 g Aubergine (1 cm skiver)
(kan evt. delvist erstattes med bagekartoffelskiver)
30 g vegansk smør
100 g hakket løg (gult)
1–2 fed hakket hvidløg
400 g hakket Beyond Beef
140 g Tomatpuré eller hjemmelavet tomatsauce
1 dl vand
Salt og peber

Bechamelsauce

4 dl soyamælk
2½-3 spsk hvedemel
2/3 tsk. revet muskatnød
30 g vegansk smør
150 g revet vegansk ost
½ dl vegansk fløde
2 spsk rasp
evt. lidt ost til toppen

  • Auberginerne skæres i 1 cm tykke skiver
  • Læg dem i en skål/fad og drys hver skive med salt
  • Lad dem trække min. 10 min. gerne op til ½ time
  • Tør skiverne med køkkenrulle og steg dem i smør
  • Tomat/Beyondmeatsauce

  • Beyond Meat, løg og hvidløg steges i vegansk smør
  • Tilsæt tomatsauce/puré, vand (kun hvis du bruger puré), salt & peber
  • Lad simre 5 min
  • Bechamelsauce

  • Ryst mel og 1 dl soyamælk i melryster
  • Smelt smørret i gryden (eller undlad)
  • Ellers hæld en sjat soymælk i gryden og bag op med meljævningen
  • Smag til med salt og lidt hvid peber, et nip sukker og muskatnød
  • Tilsæt vegansk ost
  • Sørg for osten er godt smeltet og at saucen ikke er for tynd
  • Læg auberginerne i bunden, Beyondmeatsauce ovenpå i et smurt ovnfast fad og fortsæt sådan. Slut med auberginer
  • Hæld behcamelsaucen over og drys med lidt revet ost og derefter med rasp
  • Bages ved 200°C i ca. 40 min. til gylden og sprød på overfladen
  • Tilbehør: Græsk Salat med Tomat, Agurk og Græsk vegansk Feta i chunky bidder, et lækkert brød med sprød skorpe og vegansk smør

    Veganske grønne ærter i tomatsauce med pasta og hvid Violife

    Indlægget er oprindeligt fra 2010 på min anden blog og ikke vegansk, fordi der var fetaost i. Nu kan man få “Violife Greek White Block “ og voila hele baduljen er vegansk.

    Idag prøvede jeg en ny opskrift. Det har jeg lovet mig selv, jeg skal gøre så ofte som overhovedet muligt. Og det her havde jeg i huset. Jeg har jo talt om, at jeg ville gøre det noget mere i det græske. Jeg kiggede i kogebogen og fandt de her grønærter i en meget enkel tomatsauce. Det synes jeg lød godt. Hvad jeg mere skulle have til, havde jeg ikke spekuleret på, men opskriften påbyder et godt brød og fetaost. Fetaosten havde jeg også, men jeg havde egentlig lyst til pasta. For lidt siden købte jeg økologisk fuldkornspasta, og det skulle prøves til. Jeg har aldrig været så vild med den grove pasta, men idag smagte den mig, og jeg tror dybest set, det er et spørgsmål om vane også. Så næste gang køber jeg den igen. Her var det så penne. Med pastaindslaget blev det en fusion mellem græsk/italiensk køkken. Jeg tror også, retten vil smage skønt med ristede kartofler til.

    Det er en meget enkel ret – og ved I hvad – meget ofte er det, det bedste. Den her vil jeg ihvertfald gerrne anbefale. Det smagte rigtig godt. Jeg brugte så ikke friske ærter, tomater og dild, men frosne ærter, dåsetomat og tørret dild. Men ingen tvivl på, at jeg skal prøve med de frisk ting, for det vil helt klart være nummer et. Men i en snæver vending smager denne version rigtig godt også. Velbekommen!

    Grønærter i tomatsauce med (fuldkorns) pasta
    (1 person)

    200 gram frosne/friske ærter
    1 løg
    2 tsk. tørret dild eller 1/4 bundt frisk
    Salt og Peber
    1 tsk. olivenolie
    30 g Violife, hvid blok ost
    1/3 del dåse hakkede tomater (drænet)
    eller en tsk. tomatpuré rørt ud i lidt vand
    Vand
    Din favorit (fuldkorns) penne (eller hvilken du synes)

    Skær løget i små tern. Rør tomatpuré ud i vand eller dræn dine dåsetomater, og skyl og hak den frisk dild. Svits løget det gyldent i olien og tilsæt tomat og derefter ærter, dild, salt og peber og så meget vand, at det akkurat dækker. Hvis du bruger frosne ærter lidt mindre vand.

    Læg låg på, og lad det snurre ved svag vame i 40 minutter. Når der er 15 minutter tilbage sættes pastaen over. Bland pasta og sauce og drys med fetatern. Velbekomme!