Jul og Thanksgiving inspiration

Alle links er i overskrifterne (grønne) – all links are in the green headlines!

Jul

Det er snart Jul. Det er ingen hemmelighed. At Julefrokosterne står i kø for mange, er heller ingen hemmelighed. Som veganer, kan det være lidt af en prøvelse. Så her er lidt tips og tricks til nogle ting, du kan lave selv, og enten medbringe, hvis du skal ud, eller du kan lave dit eget gæstebud med et udvalg af retter. Når det er sagt, så behøver det jo ikke være traditionelt, hvis man ikke vil. Men det vender vi lige retur til. Vi starter med det traditionelle:

Karryauberginer forklædt som karrysild

Sild er noget af det mest traditionelle, man overhovedet kan finde. Heldigvis er det så nemt at lave dem veganske, og det smager SÅ godt. Jeg er selv blevet helt vild med og spiste gladeligt disse her karryauberginer (forklædt som karrysild), som det jo vitterligen er, til frokost hele julen sidste år. Det er dem, du ser på foto ovenfor.

Plantepushernes Lad Silden Svømme (i sennepsdressing)

Jeg har ikke selv prøvet denne opskrift, men deres opskrifter plejer at være gode. Princippet med at koge auberginerne kan du også implementere ovenfor på mine karrysild, hvor jeg bager dem.

Makrelfri i tomat og Makrelfri salat

Det her er en rigtig gammel livret, helt fra da jeg var barn. Sådan er vi sikkert mange, der har det. Om det er en typisk ret på Julebordet, kan måske diskuteres, men jeg synes den skulle med. Den kan selvfølgelig også overføres til rugbrød, hvis du hellere vil det. Den duer til begge dele og smager bare helt som jeg husker begge dele.

Filet a la Fisk

Ganske som med auberginerne som forvandles til de lækreste fritsvømmende sild, så gør det samme sig gældende her, hvor pastinakkerne bruges som fiskefilet. De bygger på en opskrift fra krigens tid, hvor man spiste dem, “i mangel af bedre”, men de er langt fra en mangel. De smager skønt.

Vegansk NO-Tuna Salat

Det samme gør sig gældende for tunsalaten, og den elsker jeg også. Det er ihvertfald en dejlig salat både til frokost generelt, som de også alle er, og ikke mindst til en buffet, med brød og andre retter. Den er så her på rugbrød, men kan også sagtens spises på et stykke flútes eller i en sandwich med noget grønt. Den er også dejlig at have til Juledagene, hvor man gerne vil have noget lækkert og let. Og sålænge man har ingredienserne, så er den let af smide sammen, også selvom man skal lave mayonaisen først.

Kirstens Levepostej

Til Jul er det oplagt at servere kokosbacon til – som Kirsten anbefaler – 35 g kokoschips stegt et par min. i 2 spsk. soya/tamari. Og champignon må der også til – en lille bakke af 250 g som steges. Du kan selvfølgelig også bruge andre svampe, men jeg synes klart, det er champignon, der hører til her.

Vegansk No-Flæsk Sandwich

Denne veganske No-Flæsk Sandwich er genial til Juledagene, og du kan sagtens overføre til et stykke rugbrød også, hvis du hellere vil det.

Vegansk Julesylte

Den her opskrift opdagede jeg først her efter jeg egentlig havde lavet dette indlæg, men den skulle med. Det var noget jeg faktisk selv har tænkt på, om kunne lade sig gøre – det kan vi så konstatere, at det kan. Jeg tænker, det kan laves med soyastykker også, hvis du ikke har nogle af de nævnte kødalternativer eller kan få. Skal helt sikkert prøves.

Vegansk Mørbradbøf med bløde løg

Vegansk Kyllinge Pie med Porrer

En anden ret, der er dejligt til en buffet, er denne ret Veganske Kyllinge Pie med Porrer. Den kan jo også sagtens gå som en lækker frokostret eller middag alene med en lækker salat til. Det behøver ikke være den viste, men kan være, hvad du synes.

Vegansk Kylllingepie med Porrer og

Continue reading

Nøddesteg med tilbehør

Opskriften blev oprindelig skrevet på min personlige blog i 2013, men er lige god, faktisk rigtig god og langt lettere, end man skulle tro. God fornøjelse!

Som mange andre, har jeg luret rundt på nettet for Juleinspiration til min Julemad. Nu som vegansk Julemad, og det er jo ikke svært må jeg konstatere. Istedet for “bare” at kopiere andres opskrift, ville jeg gerne prøve at lave min egen version af Julestegen. Mange af de smage, der jonglerede rundt, synes jeg ikke, var noget, jeg lige forbandt med min Julesteg. Det kan godt være, jeg gør, når jeg først har smagt, men nu lavede jeg så min egen, og den blev god synes jeg.

Det er ikke svært det her. Det ser så godt ud og smager vidunderligt. Jeg var hundehamrende dårlig og alligevel kunne jeg klare at lave dette måltid. Stegen er til 4 personer, mens resten er tilpasset, at jeg kun er mig. Nu har I formentlig spist jeres Julemiddag, men jeg lover jer, denne kan sagtens spises resten af året også, men man kan jo så lave tilbehøret om, ligesom fyldet kan steges som bøffer og spises resten af året også. Og det bliver jo Jul igen.

Nøddesteg med luksussvampesauce, rosenkål
og glaserede kastanier, kartofler og rødkål

Luksussvampesauce

Lav din sauce først, så er den af vejen og den kan godt holde sig varm eller varmes op lige inden servering. Den kan også laves dagen før.

2 portobellosvampe
1 lille løg
2-3 spsk rødvin
lidt timian
salt & peber
Svampe- el. grønsagsbouillon
Soyamælk
Havrefløde
Madkulør
1 spsk vegansk smør
2 spsk mel
2 dl vand

Steg løg, timian og svampe i smørret til løg er genemstegte og svampene gyldne og godt ristede. Hæld rødvinen over og lad den dampe lidt af. Lav en jævning i en meljævner af vand og mel og hæld over svampeblandingen. Tilsæt bouillon og soyamælk til du synes saucen har den tykkelse, du bryder dig om, og tilsæt fløden. Tag af varmen og tilsæt kulør, til den ønskede farve opnås. Læg låg på og sæt til side.

Rosenkål, kastanier og rødkål

Jeg skulle kun lave mad til en, så jeg tog 4 rosenkål, som jeg skrællede og snittede i bunden og kogte i 8 minutter. Det kommer an på, hvor bløde du vil have den, jeg vil gerne have, de har lidt bid. Kastanierne koges i 30 minutter og skrælles og glaseres med lidt smør og ahhornsirup (1 spsk) i en pande eller ryde. Bland med rosenkål dæk med sølvpapir og sæt i ovnen. Laves senere, helt til sidst næsten. Rødkålen er så meget, du skal bruge fra glas – her Irmas økologiske. Er du totalt overskudsagtig, kan du selvfølgelig lave selv, eller prøve rødkålssalaten her.

Steg
(4 personer)

1 stort løg
1 fed hvidløg
1,5 dl røde linser
3 dl vand
200 g nødder (her: Valnødder, mandler, pistace – og cashewnødder)
2 tsk timian
1 tsk. løgpulver
25 g brødkrummer
4 plader vegansk butterdej
salt og peber
1-2 spsk. frisk persille
2 spsk mel (kan være hvilken du ønsker)
½ tsk karry
1 spsk rosiner
1 spsk tørrede tranebær
2 spsk tør sherry
1 dl bouillon (her champignon, men grønsags duer også)
1-2 spsk vegansk smør til stegning

Forvarm ovnen til 200 grader.

Kog linserne i de 3 dl vand. Sæt nødderne i blød en time. Du behøver ikke sætte dem i blød, men tager lige det hårdeste af dem og runder smagen af. Du kan også lade dem stå længere. Hvis du gør, så gør det dagen før eventuelt, så de er klar til brug. Skal du have skrællede kartofler, skal det også gøres nu og sæt dem i gryde med koldt vand – skiftes med kogende, når de skal koges.

Sæt rosiner og tranbær i blød i sherry

Put smør på panden og tilsæt 1 tsk. timian, løg og hvidløg. Steg over svag varme til alt er gyldent og blødt. Hak nødderne og smuldr brødet. Afdryp rosiner og tranebær.

Put linserne i en stor skål og tilsæt løgblanding, endnu en tsk. timian, brødkrummer, løgpulver, persille og nødder. Tilsæt melet og lidt bouillon og prøv dig frem. Det skal være en fast masse, der hænger så godt sammen som muligt. På det her tidspunkt, kan du smage til med salt og peber og hvad ellers du synes, din fars mangler. Sæt den til at hvile i køleskabet i en halv time. Du kan også sagtens lave fyldet i forvejen og gemme i køleskabet til du skal samle stegen.

Tag butterdej ud af fryseren – husk at lægge pladerne seperat. Når butterdejen er tøet op så rulles pladerne sammen 2 og 2 og lægges seperat. Put fyld på den ene halvdel og form den pænt. Læg de to sidste plader (også rullet sammen) over og rul kanten. Jeg havde lidt ekstra butterdej og lavede figurerne ovenpå og satte på med små udstikkere – det behøver du ikke. Pensl med lidt soyamælk.

Sæt dine kartolfer over at koge! Varm rødkål over lav, lav varme og eventuelt også din sauce. Lav dine rosenkål og kastanier.

Put stegen i en bradepande og sæt den i ovnen i ca. 30 minutter eller til gylden – hold øje med den. Min ovn er noget for sig, så det er svært at sammenligne med andres. Når stegen er færdig, serveres den med kogte kartofler, rødkål og kastanier og rosenkål og den dejlige sauce.

Julemiddag 2017 – mad udefra

Det trak op til Jul, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gribe og gøre i med hensyn til Julemad. Selvfølgelig kunne jeg stå og lave en bunke selv. Nu var problemet så, at ville kræve noget arbejde fra min side og derudover, havde jeg været dårlig i Guderne må vide, hvor længe og er stadig. Hvad gør en klog så? Jeg prøvede jo de leverer ikke længere.

Men så så jeg annonce fra Plant Food Catering og der var ingen tvivl. Det skulle det være, og jeg skyndte mig at købe en portion, så jeg var sikker på, at få. Det skal siges, efter vi overkom nogle startvanskeligheder med hjemmesiden og mig, der ikke var så gode venner. Men alt lykkes i en gasovn, som man siger. Jeg fik bestilt.

I går skulle jeg så hente min mad klokken 11, og det gik også godt, bortset fra, jeg lige kørte lidt for langt. Jeg var spændt på at smage maden senere.

Alt der skulle varmes blev varmet i ovnen og jeg anrettede det hele som ses ovenfor – det eneste, der ikke er med på foto er sovsen som var varmet i et lille ildfast fad for sig selv.

Menúen så ud som følger:

  • Nøddepostej med svampe
  • Postej af nødder, tofu og champignoner, toppet med en skøn blanding af grillede svampe
    og syltede rødløg

  • Karrysalat
  • Cremet salat af kikæter, danske æbler og løg samt capers og drueagurker vendt i karrydressing af tahin

  • Frikadeller
  • Lune deller af fuldkorn, soya og masser af grøntsager

    Kartofler med sauce

  • Små kartofler vendt i hjemmelavet urtepesto hertil brun sauce af miso og kokosmælk

  • Bønnesalat med vinagret
  • 4 slags bønner og et væld af urter vendt med en mild vinagret med et strejf af appelsin

  • 3 slags kål
  • Den salte, den røde og den sprøde.
    kold kraut, lun rødkål og sprøde grønkålschips

    hertil

  • hjemmebagt surdejs rugbrød og smørbar
  • Ris á la mande med blandede bær
  • Jeg kan kun sige, at det bliver ikke sidste gang, jeg gør det. Jeg kunne endda finde på at bestille til gæster også. Det var lækkert. Og jeg blev mere end helt almindelig mæt. Men det gav også inspiration til, hvad jeg kan lave selv senere eventuelt. Ihvertfald følte jeg på ingen måde, at jeg manglede noget – tværtimod, så nød jeg min mad i fulde drag. Hvis jeg skal anke over noget, så var det bønnesalaten med vinagrette, som måske var lige i overkanten. Den kunne jeg ikke spise, og den måtte således ofres, selvom jeg ikke bryder mig om det. Optimalt, ville jeg gerne have haft noget salat af en anden slags, der havde været lidt lettere. Men jeg er også bevidst om, at der også her er et holdbarhedsapekt. Men superlækkert var det og jeg siger mange gange tak for mad, og anbefaler på det varmeste.