Brøndkarsecremesuppe

En yndlingssuppe og den er bare så god. Prøv den! Den er simpel, men så lækker og kan servers varm eller kold. Dejlig som frokostret eller som en forret. Med et godt flüte eller brød til, kan det også være en let aftensmad.

Brøndkarsecremesuppe

1 mellemstort løg
1 lille kartoffel
1 bdt brøndkarse
25 gram vegansk smør (fri)
3 dl grønsagsbouillon
salt og peber
3 dl soyamælk (evt. anden plantemælk – ikke forsøgt)
½ dl fløde (havre, kokos, cashew el. soya)

  • Hak løg og kartoffel
  • Smelt smørret i en gryde og svits løget, indtil det er klart
  • Tilsæt den hakkede kartoffel, brøndkarse, sojamælk og bouillon
  • Bring suppen i kog og skru ned for varmen, læg låg på gryden og lad suppen simre i 20 min.
  • Lad suppen køle lidt af og purér den i blenderen eller med stavblender
  • Hæld suppen tilbage i gryden (hvis du bruger stavblender, kan du blende i gryden) og smag den til
  • Tilsæt fløden og varm igennem
  • Hvis den skal serveres kold:

  • Afkøl suppen inden fløden røres i
  • Rør fløden let i suppen og pynt med et par brøndkarseblade
  • Opskriften er tilpasset efter den i en af mine yndlingskogebøger:
    Cranks Grønne Kogebog.

    Først postet 21. december 2013, opdateret 3. april 2019

    Min favoritlasagne

    Deborah’s FavoritLasagne
    (4 pers.)

    1-2 Auberginer* (2 små eller en stor)
    1-2 Squash
    2 røde peberfrugt i store stykker
    1 bagekartoffel – alm.
    Frossen spinat (Irma’s økologiske helbladet, er min favorit)
    1 stort løg
    2-3 spsk mel
    1 dl kraftig grønsagsbouillon
    2-3 Lasagneplader (tørrede)
    200 g revet vegansk ost halvdelen til saucen og halvdelen til sidst
    1 spsk. Gærflager (kan udelades)
    25 g vegansk smør
    1 dl soyafløde
    1 portion passata**
    ca. ½ l Soyamælk eller anden vegansk mælk
    Olivenolie til stegning (hvis du steger i ovnen, så pensel aubergine og squash med olie og læg på bagepapir)
    ½ tsk muskatnød, salt og peber

  • Lav Passataen**
  • Tag spinaten ud af fryseren
  • Tænd ovnen på 180 C
  • Skær aubergine*, squash, og kartoffel i skiver, peberfrugten i stykker og løgene over i halv (på langs) og så i skiver
  • Hvis du steger i ovnen, pensles de med olivenolie og steges 180 C i 20 minutter. Ellers steges på panden, til gyldne.
  • Lav Bechamelsaucen:

    Smelt smørret i en kasserolle under god varme (ikke højst)
    Kom koldt vand i en melryster og kom melen i og ryst grundigt
    Hæld melblandingen i lidt efter lidt under omrøring. Hold lidt igen og tilsæt grønsagsbouillon og soyamælk og se, hvor tyk den bliver. Den skal være pænt tyk. Tilsæt den revne ost, som også gør noget for tykkelsen. Juster på tykkelsen ved at tilsætte mere meljævning, hvis den ikke er som ønsket. Til sidst hældes fløden i og der smages til med salt, peber og muskatnød. Den må godt være en anelse overkrydret.

    Saml lasagnen:

  • Smør fadet med lidt smør eller olie
  • Put 2½ dl tomatsauce i bunden af fadet og fordel det med en ske
  • Læg et lag af grønsagerne, ovenpå og drys med basilikum og spinat
  • Et lag lasagneplader
  • Hæld 2½ dl bechamel over og fordel med en ske, drys med lidt af den revne ost
  • Fortsæt sådan og slut med et lag bechamelsauce
  • Drys med reven ost og sprinkel lidt tomatsauce rundt i et tilfældigt mønster på toppen.
  • Put staniol over lasagnen og bag den i 30 minutter. Tag den ud af ovnen og tag staniolen af og put den i oven 15 minutter. Lad den hvile i 5 minutter og server med en salat.
  • Lad mit vide, hvis du prøver den og Tag mig endelig, hvis du laver den #secretsandleeks, #debsfavoritlasagne

    *Auberginen, vinder ved at blive drysset med salt og stå ihvertfald et kvarter. Tør saltet og vandet der dannes af, inden stegning. Det gør auberginen mere smagfuld, hvis du gør dette.
    ** Du kan selvfølgelig bruge en færdigkøbt, hvis du ikke orker at lave din egen. Jeg har bare aldrig fundet en, jeg kunne lide og det her er meget let