Vegansk Chow Mein

Jeg har altid været vild med kinesisk mad. Sden jeg blev veganer, har jeg haft det glemt, men nu har jeg sat mig for, at genopdage det kinesiske i vegansk udgave og det her er en af dem.

Jeg husker især, da jeg en kort overgang boede i Croydon, hvor der lå den mest fantastiske take-away rundt om hjørnet. Det var ofte, jeg lod mig friste om ikke andet så bare en lille ret og dengang vegetarisk, hvis det fandtes, og der har englænderne jo været længere end os i lang tid.

De er også førende nu, hvor vi ser vegansk allevegne og denne er også inspiration fra en udenbys’s blog, for danskerne er ikke særligt gode til deres kinesisk. Og de kinesiske restauranter har ikke nær det fine udvalg, man kan få i England og har i mine øjne meget ofte ikke noget med kinesisk at gøre. Så det bliver noget, der også skal udforskes næste gang, jeg kommer til England, for jeg har også haft mange dejlige restaurantoplevelser den vej rundt.

Chick Chow Mein
(4 personer)

Der er ikke meget forgjort ved at prøve denne ret. Den er supernem, fyldt med dejlige grøntsager, som du kan skifte ud med dine favoritter og så er den huttigt lavet også og smager skønt.

Ingredienser

320 g = 1 pk Hälsens Kök Filetstykker (eller tilsvarende)
2 spsk olie
170-200 g ukogte veganske nudler (her Spaghetti, som sagtens kan bruges)
2½ dl hvidkål/spidskål (– alternativt andet kål
1 stor gulerod skåret i tynde strimler (Julienne)
½ bundt = 2-3 stk. Forårsløg
1 fed hvidløg
1 rødløg (kan selvfølgelig udskiftes med alm. løg)
½ grøn peber
1 ds bambusskud

Chow Mein Sauce

3 spsk Hoisin Sauce
1½ spsk soya sauce
1½ spsk sesam olie
½ dl grønsagsbouillon
½ spsk cornstarch
½ spsk sukker eller farin (sidste giver fantastisk smag)

Fremgangsmåde

  • Pisk Hoisin sauce, sukker, sesamolie og sojasauce, bouillon og majsstivelse sammen, og sæt tilside
  • Kog nudlerne som anvist. Hæld vandet fra og skyld i koldt vand og sæt tilside
  • Varm olie i en stor pande eller wok over medium varme. Steg filetbidderne i olien indtil de er gyldne. Tag stykkerne af panden og sæt tilside. Du må ikke overstege dem, eller give dem for høj varme. Så bliver de tørre. Så hellere for lidt end for meget
  • Tilsæt, løg, gulerod, kål og bambusskud og sauter til løgene er bløde og kålen lidt gennemsigtig
  • Tilsæt filetbidderne og de kogte nudler. Hæld saucen over og lad sautere et par minutter
  • Drys med hakkede forårsløg og server nudlerne varme fra panden
  • Vietnamesisk Nuddelsuppe (Pho) inspireret suppe

    Jeg har længe villet prøve en suppe af den her slags, og forleden synes jeg, tiden var inde, også i og med, jeg fik noget grønkål forærende, som passende kunne passe ind der. Hvis man skal følge de nøjatige anvisninger som f.eks. her, så skulle der have været mange flere ting i spil, såsom evt. svampe, tofu og bønnespirer, men nu lavede jeg med de ting, jeg havde i huset, og det smagte himmelsk*

    Så kan der altid købes ind efter “originalen” en anden gang. Det er også det opskrifter er til, at lade sig inspirere, og bruge, hvad man har. Det viste sig, at de ellers fine øko-chili, jeg havde fået købt, var nogen uden “punch” overhovedet, så jeg måtte tilføje ekstra chilisauce. Man kan regulere, hvor stærkt man ønsker suppen. Men ganske lidt varme skal der næsten være. Nu har jeg fået købt mig stærkere chili, så næste gang bliver der lidt mere varme. Med det vejr, der hersker lige nu, står den vist på denne dejlige suppe snart igen.

    Vietnamesisk Nuddelsuppe (Pho)

    Bouillon
    1-2 tsk raspolie
    1 Stort løg, pillet og halveret
    2 tsk. presset ingefær
    1 stk. hel kanel
    1 stjerne anis
    2 nelliker
    1 tsk. korriander frø
    1 liter bouillon (her svampe og grønsags)
    2 tsk. soyasauce
    3 gulerødder, skrællet og groft hakket

    Nudler

    500 g tørrede flade ris nudler (known as bánh pho) eller andre risnudler
    (her var det vercimelli risnudler)

    Fyld

    1/2 rødløg, i meget tynde skiver
    1 forårsløg, i tynde skiver
    1 chilli peber (Thai bird, serrano, or jalapeño), i skiver
    1 spsk limesaft
    1/4 rød peber i tynde skiver
    2-3 grønkålsblade
    1 gulerod, skåret i tynde skiver med kartoffelskræller

    Bouillon

    Løg, ingefær, stjerneanis, nelliker og korriander steges over medium lav varme, og der røres godt, så det ikke brænder på. Når krydderierne er aromatiske, tilsættes bouillon, soya sauce.

    Bring bouillon i kog og skru ned for varmen og lad simre dækket til i ca. 30 min. Si den og hold den varm indtil den er klar til at servere.

    Nudlerne

    Mens bouillonen simrer, puttes nudlerne i en stor skål og dækkes med varmt vand. Lad stå i et øjeblik (hvis meget tynde nudler og ellers tilbered som anvist på pakken. De skal være bløde men med bid. Hæld vandet fra. Hvis det ikke er nok at stille i blød blanceres de i kogt vand et par sekunder.

    Det ekstra (kan udelades)

    Lidt ekstra kålblade i meget små stykker og gulerod skåret med kartoffelskræller

    Servering

    Nudlerne kommes i skålen. Put de ekstra ting over nudlerne og hæld bouillon i

    *Du kan komme i, hvad du har i huset, sålænge det holder det orientalske tilsnit. F.eks. har jeg fundet ud af at komme Pak Choy i, og det smager fantastisk og er dejlig sprødt. Jeg har også tilsat hvidløg, for det synes, jeg også kunne være godt, og det var det.

    Oprindeligt postet i Januar 2015, men opdateret d.d., og den er god hele året, men selvfølgeig særlig, når det er koldt og rusk udenfor.