Min favoritlasagne

Deborah’s FavoritLasagne
(4 pers.)

1-2 Auberginer* (2 små eller en stor)
1-2 Squash
2 røde peberfrugt i store stykker
1 bagekartoffel – alm.
Frossen spinat (Irma’s økologiske helbladet, er min favorit)
1 stort løg
2-3 spsk mel
1 dl kraftig grønsagsbouillon
2-3 Lasagneplader (tørrede)
200 g revet vegansk ost halvdelen til saucen og halvdelen til sidst
1 spsk. Gærflager (kan udelades)
25 g vegansk smør
1 dl soyafløde
1 portion passata**
ca. ½ l Soyamælk eller anden vegansk mælk
Olivenolie til stegning (hvis du steger i ovnen, så pensel aubergine og squash med olie og læg på bagepapir)
½ tsk muskatnød, salt og peber

  • Lav Passataen**
  • Tag spinaten ud af fryseren
  • Tænd ovnen på 180 C
  • Skær aubergine*, squash, og kartoffel i skiver, peberfrugten i stykker og løgene over i halv (på langs) og så i skiver
  • Hvis du steger i ovnen, pensles de med olivenolie og steges 180 C i 20 minutter. Ellers steges på panden, til gyldne.
  • Lav Bechamelsaucen:

    Smelt smørret i en kasserolle under god varme (ikke højst)
    Kom koldt vand i en melryster og kom melen i og ryst grundigt
    Hæld melblandingen i lidt efter lidt under omrøring. Hold lidt igen og tilsæt grønsagsbouillon og soyamælk og se, hvor tyk den bliver. Den skal være pænt tyk. Tilsæt den revne ost, som også gør noget for tykkelsen. Juster på tykkelsen ved at tilsætte mere meljævning, hvis den ikke er som ønsket. Til sidst hældes fløden i og der smages til med salt, peber og muskatnød. Den må godt være en anelse overkrydret.

    Saml lasagnen:

  • Smør fadet med lidt smør eller olie
  • Put 2½ dl tomatsauce i bunden af fadet og fordel det med en ske
  • Læg et lag af grønsagerne, ovenpå og drys med basilikum og spinat
  • Et lag lasagneplader
  • Hæld 2½ dl bechamel over og fordel med en ske, drys med lidt af den revne ost
  • Fortsæt sådan og slut med et lag bechamelsauce
  • Drys med reven ost og sprinkel lidt tomatsauce rundt i et tilfældigt mønster på toppen.
  • Put staniol over lasagnen og bag den i 30 minutter. Tag den ud af ovnen og tag staniolen af og put den i oven 15 minutter. Lad den hvile i 5 minutter og server med en salat.
  • Lad mit vide, hvis du prøver den og Tag mig endelig, hvis du laver den #secretsandleeks, #debsfavoritlasagne

    *Auberginen, vinder ved at blive drysset med salt og stå ihvertfald et kvarter. Tør saltet og vandet der dannes af, inden stegning. Det gør auberginen mere smagfuld, hvis du gør dette.
    ** Du kan selvfølgelig bruge en færdigkøbt, hvis du ikke orker at lave din egen. Jeg har bare aldrig fundet en, jeg kunne lide og det her er meget let

    Fyldt Pasta (Tortelini) Royale

    Denne pastaret, opstod sådan set ret spontant. Jeg havde købt Tortellinien på min indkøbsrunde i starten af december. De var jo så blevet gemt, og til Nytår havde jeg tænkt, jeg ville spise dem. Langt fra en traditionel Nytårsmiddag, men det passede mig fint. Jeg elsker pasta, og da så ganske især fyldt pasta, så hvorfor ikke. Jeg indrømmer blankt, jeg er for “doven” til at stå og lave 3 retter til mig selv. Så hellere spise lidt ekstra af pastaen, men jeg havde da til frokost næste dag også. Jeg håber, du vil nyde den ganske som jeg gjorde det.

    Fyldt Pasta (Tortelini) Royale

    250 g Champignon Tortellini eller hjemmelavet fyldt tortelllini/ravioli

    ½ bundt grønne asparges (evt. Apargesbrocoli istedet)

    1 porrer

    1 fed hvidløg

    1- 2½ dl havre eller soyafløde

    Lidt Herbamare grønsagsbouillonpulver

    1 tsk Dijonsennep

    1-2 tsk. kapers

    2 spsk hvedemel

    vand

    ½ dl hvidvin

    Salt og hvid peber

    en smule “Fri” (vegansk smør)

    Fremgangsmåde:

  • Asparges koges 2-3 minutter i ganske lidt vand ca. 1-2 dl med lidt grønsagsbouillon i, og tages op (gem kogevandet)
  • Lav jævning klar i en meljævner af melet og koldt vand. Smørret smeltes tilsæt hvidvin (lad det “brænde af”) og meljævningen tilsættes
  • Spæd op med først kogevandet, siden soyamælk til saucen er så tyk/tynd, som du kan lide den. Tag af varmen og skru ned
  • Kog din Tortellini/Ravioli
  • Tilsæt kapers og sennep. Smag til med salt og peber
  • Skær porren i ultratynde skiver, og tilsæt den
  • Til sidst tilsættes fløden og asparges og saucen varmes godt igennem
  • Bon Appetit!

    Opdated/moved 1. januar 2020

    Veganese med puylinser

    Forleden fik jeg lyst til spaghetti, og jeg var lige ved bare at lave en meget simple tomatsauce. Men nu er der jo det, med den nye vegetariske livsstil, der skal jo også lidt proteiner til, og den dag, havde jeg ikke fået noget særligt.

    Hvis man enten ikke bryder sig om soyaflager eller andre typer af køderstatning (kan også være tofu), så prøv denne version med puylinser. Puylinserne bruges her fordi de holder formen og giver lidt bid til retten. Jeg synes ihverfald det smagte dejligt.

    Veganese med puylinser

    1 fed hvidløg
    1-2 hakket løg
    1 dåse flåede tomater
    ½-1 dl puylinser
    1 grønsagsbouillonbouillonterning
    1 stykke rød peber
    1 grøn grøn peber
    ½ tsk. karry
    2 tsk. tørret oregano
    1 tsk. tørret basilikum
    1 dl vand
    1 dl plantemælk
    1 tsk. sukker
    olivenolie til stegning

  • Steg løg, hvidløg og karry i olivenolie
  • Når løget er klart tilsættes peberfrugterne og det steges til løget er let brunet
  • Tilsæt de flåede tomater, vand, plantemælk og grønsagsbouillon og linser og krydderier og sukker
  • Lad simre 20 minutter og server over kogt spaghetti
  • Helt optimalt, er en dejlig salat til også, men vi ved alle, at sådan ender det ikke altid. Hvis du vil, kan du tilsætte flere grønsager til retten. Efter min erfaring er revet gulerod og squash i tern rigtig godt.