Chili sin Carne

Chili er noget, jeg først er blevet glad for i de senere år, men til gengæld, er jeg nu også rigtig glad for det. Det betyder, at når jeg laver, så laver jeg gerne en stor portion og smider nogle portioner i fryseren. Jeg synes, der er mange anvendelsesmuligheder, og chili’en kan serveres med næsten hvad som helst til. Bulgur, brune ris, kartoffelmos, tacos, bagt kartoffel, og basmatiris, det hele smager dejligt.

I tilbehøret er der også mange muligheder. Her har jeg bare toppet med Oatly Creme Fraiche (smager som en drøm) og drysset med lidt korriander. Kan du ikke med den, kan du bruge persille eller begge. Men ellers ville lidt salat, oliven, vegansk ost, og advocadoskiver også være dejligt til.

Chili sin Carne

(2 personer)

Ingredienser

1½ dl Like Meat Fars* eller din favorit
1 løg i tern
1 spsk olivenolie
1 dl kidneybønner
1 tsk. spidskommen
½ tsk røget paprika
½ tsk karry
1 fed presset hvidløg
½ tsk oregano
1 forårsløg
½-1 grøn eller rød chili**
½ dl maj eller et par skiver hel majs som på foto
lidt sorte oliven uden sten
lidt icebergsalat
eventuelt agurk
Frisk tomat
1 dåse flåede eller hakkede tomater
En klat vegansk Oatly creme fraiche
1 tsk frysetørret persille
lidt friskhakket frisk korriander el. persille
grønsagsbouillon (jeg bruger enten Herbamare eller Better Than)
evt. et drys vegansk ost
evt. 1-2 forårsløg skåret i tyndeskiver til pynt

Fremgangsmåde

  • Løget, karry, chili og hvidløg steges i olivenolie til bløde og lækre
  • Soyakødet tilsættes og steges med lidt
  • Tilsæt flåede tomater, persille, bønner og paprika og læg låg på og lad retten simre i ca. 15 min.
  • Drys med hakket frisk koriander (kan du ikke lide det, så brug persille) og gerne nogle forårløg skåret i skiver også

    Serveres med tacoskallerne, som lunes et kort øjeblik i ovnen (hold øje med dem, for de brænder ekstremt hurtigt på), salat, frisk tomat, oliven, eventuelt agurk også. Put eventuelt lidt olivenolie og citron over din salat, (eventuel ost) creme fraiche drysses over chili og til sidst lidt frisk korriander.

    *Kan du ikke med soya, kan du undlade og bruge ekstra kidneybønner eller en til slags bønner evt.

    **Tilpas til din egen smag. Hellere for lidt end for meget. Du kan altid tilsætte lidt mere.

    Efterårs Curry

    Den her opskrift er egentlig en blanding af to opskrifter tolket af mig. For ikke længe siden lavede jeg en efterårsgryde. Den var skøn. Så så jeg en blanding af selleri og græskar i en curry og det var lige det, der stod på menu’en, for mit køleskab indeholdt efter indkøb af græskar igår begge dele og sellerien trængte for at blive brugt. Således inspireret jeg kastede mig ud i det.

    I opskriften nævnes linser og jeg brugte røde linser. Ikke at det ikke kan gå, men det giver en lidt grødet tekstur. Jeg ville nok næste gang bruge puylinser eller en fast form bønner (kidney el. sortøje) istedet, for at give lidt struktur. Når det er sagt, så smager en curry altid fantastisk og det er en super måde at bruge selleri på, som jeg har på fornemmelsen ikke altid er det store hit – lavet på den her måde, vil alle spise den.

    Du kan justere mængden af chili, du kommer i. Jeg er ikke til det voldsomt stærke, men den blev lige det mildeste i går, nok fordi det var en anderledes type af frisk chili, der kom i end jeg plejer. Jeg vil hellere have for mildt end for stærkt. Det styrer du selv, men du kan smage til med chili pulver. Det er ofte lettere at kontrollere.

    Kan du som mange ikke lide frisk korriander, så drys eventuelt med frisk persille i stedet. Husk du kan fryse din curry (hvis du har plads i fryseren), så har du altid en dejlig og varmende ret, når du har kogt en portion ris. Bon appetit.

    Ingredienser:

    4 spsk. olie
    ½ hokaidogræskar el. butternutsquash (afhængig af, hvordan skrællen har det, kan du undlade at skrælle, men det gjorde jeg med mit Hokaido) skåret i 1 cm tern
    1 stort løg
    1-1½ spsk karrypulver (madras)
    ½ selleri skåret i 1 cm tern
    2 spsk revet ingefær
    ½ spsk gurkemeje
    2 dl Puylinser eller bønner (se ovenfor)
    1/4 tsk chili flager/pulver eller 1/4 frisk chili – afhængig af styrke (kan udelades)
    ½ liter vand
    Salt og peber
    1 spsk citronsaft el. efter smag
    Frisk korriander til pynt (evt. persille istedet)
    2 dåser kokosmælk

    Fremgangsmåde:

  • Svits løg og hvidløg i olien
  • Tilsæt karry, selleri, græskar og lad svitse lidt og tilsæt derefter resten af ingredienserne (undtagen kooriander)
  • Lad simre under låg til dine linser/bønner er varme møre
  • Bruger du rå lisner tager det selvfølgelig længere, skal selleri og græskar bare være møre 20 min.
  • Serveres med kogte basmatiris og drys med korriander (persille)

  • Oprindeligt skrevet september 2013, opdateret 5. marts 2019