Filet a la fisk

Det her indlæg venter på et foto, som jeg håber at få taget her i Julen, men jeg synes, I skulle have opskriften nu, så I kan bruge den og jeg skal sørge for fotos snarest

Filet a la Fisk
(4 personer)

Ingredienser

300 g. store pastinakker
2 dl. *kikærtemel
2 – 2 ½ dl. vand
½ tsk. karry
1 knivdspids røget paprika
1 tsk. almindelig paprika
1 fed hvidløg
2 tsk. havsalt
Friskkværnet peber

**Rasp til panering
*Købes i helsekostbutikker, SuperBrugsen, Kvickly eller hos grønthandlere. Alternativt kan du anvende fintmalet majsmel, eller bare helt almindeligt hvedemel.

**Til en glutenfri version kan anvendes glutenfri rasp, sesamfrø, groft majsmel eller knuste cornflakes

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Endestykkerne vil selvklart ikke blive så lange, men smager ikke ringere af den grund. Bag skiverne ved 200 grader i ca. 10 minutter i ovnen. Jeg bager dem gerne uden olie, da jeg synes dejen har lettere ved at sidde fast på de bagte pastinakstykker når de er tørre og oliefrie.

Mens pastinakkerne bages, blandes dejen de skal dyppes i inden paneringen. Den er ganske simpel. Kikærtemel, vand og krydderier. Den skal være tyk som en pandekagedej. Vend først de afkølede pastinakskiver i dejen og derefter i rasp. Hvis dejen nemt glider af stykkerne har du lavet den for tynd, og du skal tilføje lidt mere mel til den. Steg fredsfiskene ved middel varme til de bliver let gyldne på en pande. Du kan også med fordel pensle dem med lidt olie og bage dem i ovnen ved 200 grader til de er gyldne, hvilket især er godt hvis du vil spare på olien og nemt når du gerne vil lave rigtig mange, og det vil du gerne.

Alternativ til pastinak
Du kan sagtens bruge andre grøntsager end pastinakker til at lave fredsfisk. Jeg ved at mange er glade for at bruge aubergine i skiver, knoldselleri eller søde kartofler. Jeg foretrækker selv at bruge pastinak, men prøv dig frem, og find dine egne favoritter.

Serveres på rugbrød og spises med remoulade (hjemmegjort – vegansk mayonaise rørt med picalilly) og pynntes evt. med dild og caviart.

Anmeldelse – Naturli’ Remoulade og Mayonaise

Det er ved at være noget siden, jeg smagte Mayonaisen. For nu at sige det pænt, så smagte den forfærdeligt. Den var overhovedet ikke i nærheden af noget, der bare mindede om mayonaise, og jeg laver altid min egen nu, som tager ikke engang 5 minutter. Aldrig mere vil jeg købe mayonaisen. Jeg kan kun sige, medmindre du kan lide smagen af den dårligste salatdressing, du kan komme i tanke om, så skal du ikke købe den.

Det er sjældent, jeg spiser noget, der ligefrem kræver remoulade og således har jeg ikke aktivt været inde og lede efter en opskrift, endsige prøvet nogen. Forleden stod jeg også fik lyst til remoulade. Jeg var noget loren ved det, især fordi jeg jo havde den dårlige erfaring med mayonaisen. Jeg skulle have lyttet til min første indskydelse, som var at lade være. Desværre fik jeg ret! Remouladen er ikke et hak bedre. Om den er værre, skal jeg lade være usagt, men jeg kan faktisk sige det samme om den, som jeg sagde om remouladen. Jeg kan kun på det kraftigste anbefale at du ikke (!) smider over 30 kr. lige ud i skraldespanden, som jeg måtte gøre her i dag, hvor jeg kom gav remouladen en sidste chance, kun for at ødelægge det, den kom på. Lidt åndssvagt, for jeg har faktisk et glas Picalilly stående og den er faktisk til erstatning for remouladen. Enten som den er, eller blandet med lidt mayonaise. Det kan kun blive bedre, end det her, det er helt sikkert.

Meningen er helt min, og ikke influeret af nogen eller noget, og du er velkommen til at være uenig. Men jeg tvivler på, jeg kan finde nogen, der kan lide de to produkter. På den note vil jeg gå ud og få en kop kaffe og et stykke mad hvor jeg afprøver Picalilly’en istedet. Sig gerne hej i kommentarsporet.

Update: Jeg kan melde, at Picalilly enten med eller uden mayo, er helt sikkert bedre end ovennævnte. Jeg blandede min med lidt mayo, og det lignede og smagte som remoulade. Klart min løsning fremadrettet.