Filet a la fisk

Filet a la Fisk
(4 personer)

Ingredienser

300 g. store pastinakker
2 dl. *kikærtemel
2 – 2 ½ dl. vand
½ tsk. karry
1 knivdspids røget paprika
1 tsk. almindelig paprika
1 fed hvidløg
2 tsk. havsalt
Friskkværnet peber
evt. 1 tsk. tangmel

**Rasp til panering
*Købes i helsekostbutikker, SuperBrugsen, Kvickly eller hos grønthandlere. Alternativt kan du anvende fintmalet majsmel, eller bare helt almindeligt hvedemel.

**Til en glutenfri version kan anvendes glutenfri rasp, sesamfrø, groft majsmel eller knuste cornflakes

Fremgangsmåde

  • Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Endestykkerne vil selvklart ikke blive så lange, men smager ikke ringere af den grund
  • Bag skiverne ved 200 grader i ca. 10 minutter i ovnen. Jeg bager dem gerne uden olie, da jeg synes dejen har lettere ved at sidde fast på de bagte pastinakstykker når de er tørre og oliefrie
  • Dej til dyppelse

  • Mens pastinakkerne bages, blandes dejen de skal dyppes i inden paneringen
  • Den er ganske simpel. Kikærtemel, vand og krydderier. Den skal være tyk som en pandekagedej
  • Vend først de afkølede pastinakskiver i dejen og derefter i rasp
  • Hvis dejen nemt glider af stykkerne har du lavet den for tynd, og du skal tilføje lidt mere mel til den
  • Steg fredsfiskene ved middel varme til de bliver let gyldne på en pande
  • Du kan også med fordel pensle dem med lidt olie og bage dem i ovnen ved 200 grader til de er gyldne, hvilket især er godt hvis du vil spare på olien og nemt når du gerne vil lave rigtig mange, og tro mig, det vil du gerne.
  • Alternativ til pastinak

    Du kan sagtens bruge andre grøntsager end pastinakker til at lave fredsfisk. Jeg ved at mange er glade for at bruge aubergine i skiver, knoldselleri eller søde kartofler. Jeg foretrækker selv at bruge pastinak, men prøv dig frem, og find dine egne favoritter.

    Serveres på rugbrød og spises med remoulade (hjemmegjort – vegansk mayonaise rørt med picalilly) og pyntes evt. med dild og caviart og citronskive.

    Opdateret 22. december 2019

    Auberginer forklædt som karrysild

    Den her ide, er ikke min, og mange andre, har lavet den. Jeg kan godt lide de klassiske smage, når det skal være, og ikke en mellemting af to ting, som nogle opskrifter, jeg har set. Hvad var mere naturligt end at kigge til mestrene af det klassiske, når jeg skulle finde mine favorit karryauberginer. Nemlig, og det var selvfølgelig det, jeg gjorde. Brdr. Price’s har lagt inspiration til mine karryauberginer. Jeg ved ikke, lige, hvad de ville sige til det, men de bliver altså ikke spurgt, så her har du veganske karryauberginer, der smager, så meget bedre end de originale. Velbekomme!

    5-6 stk. aubergine (marineret først efter denne metode) Der kan eksperimenteres med krydderier etc. eller du kan koge dem som her
    1-2 spsk. rapsolie eller anden neutral olie
    1-2 tsk. god madras karry
    4-5 spsk. Vegansk Mayo
    2-3 spsk. creme fraiche – her Oatly’s som er genial
    0,5 stk. Granny Smith æble (eller det, du foretrækker)
    2-3 stk. asier (Beauvais)
    0,5 tsk. salt (efter smag)
    1 knivspids peber (efter smag)

  • Varm olien op i en lille gryde, kom karryen ved og steg den igennem under omrøring et minuts tid. Lad karryolien køle helt af
  • Bland mayonnaise med creme fraiche og rør karryolien i
  • Vend æbletern og finthakkede asier i mayonnaisen. Skær auberginerne i mundrette stykker (efter de er dryppet godt af) og bland dem med det øvrige
  • Smag til med salt og peber
  • Lad trække et par timer i køleskabet
  • Server med dildkviste og løgringe
  • Opdateret 27. november 2019

    Makrelfri i tomat og Makrelfri Salat

    Jeg har længe haft kig på de her Makrelfri i tomat og Makrelfri salat og ville gerne lave min egen version. For mig skal det være så tæt, jeg kan komme på det jeg husker, så ikke noget, med ting, der ikke hører til for mig. Sådan er jeg. For at få en ide om, hvad der skulle til skævede jeg til to af mine favoritblogs Plantepushernes og Månebarnets versioner. Og min er er en god blanding af dem begge to, tilsat mig. Det måtte blive godt, og det blev det også.

    Jeg var spændt på, om det ville give mig følelsen af makrelsalat, som det gjorde i sin tid. Og det gjorde det. Smagte dejligt. Prøv endelig og lad mig vide, hvad du synes

  • 1 ark ristet noritang ca 20×20 cm eller 2-3 tsk. tangmel
  • 2 dl hakkede tomater (afdryppet)
  • 2 tsk rapsolie
  • 1 tsk æble- eller hvidvinseddike
  • 1 portion Mayonaise
  • Peber
  • 1/4 tsk salt
  • 1/4 tsk paprika
  • 1 tsk sojasauce
  • 1 dåse jackfruit
  • 1 spsk. (ahorn) sirup
  • 1 spsk. tomatpure
  • 1 spsk. sojasauce
  • Evt. 1 spsk gærflager


  • Sæt tomaterne til at dryppe af og steg jackfruiten i olien i ca. 10 minutter. Når den er færdigstegt og kølet af, så del den med gafler. Mens den køler af blandes Tomatdressingen, hvilket er alt resten undtagen mayonaisen. Rør dressingen godt sammen, og bland Jackfruiten i og miraklet er allerede bare i udseende – det ligner simpelthen makrelsalat. Nu skal der så smages til med salt og evt. mere tangmel, hvis du synes. Jeg synes, det blev meget vellykket.

    Nu kan du så bestemme om du vil have makrel salat, som jeg fik i dag. Så blander du bare så meget mayonaise du nu synes i din makrelfri i tomat. Eller hvis du ikke vil det, kan du bare putte mayoen ovenpå. Mayo’en er Luna’s, for det er den, jeg altid bruger. Jeg sparer IKKE på fedtet, når det endelig skal være. Det her er ikke noget, der er hverdagsmad, så det bliver rigtig mayonaise, og det er også sådan makrelsalat er.

    Grunden til den her impulsive ting, var simplehen, at jeg kom til at åbne den her dåse med Jackfruit, og så skulle den jo bruges. Og det er den så blevet nu. Og jeg har så sandt at sige Makrelfri i tomat til “et par dage”, men pyt med det. Håber, du nyder den lige så meget som jeg gjorde. Arbejdstiden på det her projekt er vel i værste faldt 20 min., så det er da til at overse. Og resultatet er det værd, helt sikkert.

    Du kan selvsagt spise den på rugbrød, men den smager altså også dejligt i de skønne rustikke boller, jeg fandt i Irma forleden. Jeg havde en tilbage, og den gjorde det udemærket til en makrelfri sandwich – uhm!