Stuvede ærter og gulerødder

Det er snart noget siden, jeg fandt på, at jeg ville lave veganske stuvede ærter og gulerødder. Egentlig lidt underligt, for jeg husker som barn, var jeg ikke vild med det, selvom jeg f.eks. godt kunne lide elskede stuvet hvidkål. Men det fik jeg altså så lige lyst til, uvist af hvilken grund og jeg er nu officielt helt vild med det også.

Og det er jo ret beset ikke svært at lave, og er efter stort set samme princip som jeg laver hvidkålen. Begge dele egner sig fortrinligt til frikadeller/karbonader/snitzler af enhver art, og er god gammeldags mad, men engang imellem, er det absoulut, det eneste, der duer for mig. Men når jeg så gør, så er det også ordenligt.

Første gang jeg lavede det fik jeg kun smidt et foto (ikke specielt godt) op på Instagram, og så skulle jeg lige vente, til næste gang, så jeg kunne få taget nogle ordentlige fotos. Så nu får I opskriften.

Stuvede Grønærter og Gulerødder
(4 portioner)

300 g frosne ærter

2-3 gulerødder i tern

Hakket persille

3 dl grønsagsbouillon

50 g vegansk smør

3 spsk mel

2 dl soyamælk

1 dl havre eller soyafløde (kan udelades)

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Kog dem i ca. 10 min. i grønsagsbouillon (gem bouillon) og hæld bouillonen fra, når de er møre uden at være udkogte.

Smelt smørret i en gryde, og lav en meljævning i en melryster enten med lidt vand. Lav en opbagning med grønsagsbouillonen, mælken og tilpas, så sovsen bliver så tyk/tynd, som du lide den. Når saucen er klar, hældes ærter og gulerødder i og varmes et øjeblik og evt. fløde tilsættes. Serveres med kartofler, deller, karbonader, snitzler eller lige hvad du lyster og kan drysses med hakket persille, hvis du har. Du kan lave de stuvede hvidkål efter nøjatig samme opskrift, efter du har skåret hvidkålen i tynde strimler og kogt den, og selvfølgelig gemt bouillonen (uden persillen). Velbekomme!

OBS! Opskriften er flyttet fra min personlige blog herover – feb. 2015. Originalen af disse fotos, kan jeg ikke lokalisere, og jeg tænker, de er gået tabt ved et datatab, jeg havde i forbindelse med en harddisk, der døde på et tidspunkt. Så indtil jeg får taget nogle nye får I disse, som ikke fejler noget andet end, jeg ikke runder hjørner her

Julemiddag 2017 – mad udefra

Det trak op til Jul, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gribe og gøre i med hensyn til Julemad. Selvfølgelig kunne jeg stå og lave en bunke selv. Nu var problemet så, at ville kræve noget arbejde fra min side og derudover, havde jeg været dårlig i Guderne må vide, hvor længe og er stadig. Hvad gør en klog så? Jeg prøvede jo de leverer ikke længere.

Men så så jeg annonce fra Plant Food Catering og der var ingen tvivl. Det skulle det være, og jeg skyndte mig at købe en portion, så jeg var sikker på, at få. Det skal siges, efter vi overkom nogle startvanskeligheder med hjemmesiden og mig, der ikke var så gode venner. Men alt lykkes i en gasovn, som man siger. Jeg fik bestilt.

I går skulle jeg så hente min mad klokken 11, og det gik også godt, bortset fra, jeg lige kørte lidt for langt. Jeg var spændt på at smage maden senere.

Alt der skulle varmes blev varmet i ovnen og jeg anrettede det hele som ses ovenfor – det eneste, der ikke er med på foto er sovsen som var varmet i et lille ildfast fad for sig selv.

Menúen så ud som følger:

  • Nøddepostej med svampe
  • Postej af nødder, tofu og champignoner, toppet med en skøn blanding af grillede svampe
    og syltede rødløg

  • Karrysalat
  • Cremet salat af kikæter, danske æbler og løg samt capers og drueagurker vendt i karrydressing af tahin

  • Frikadeller
  • Lune deller af fuldkorn, soya og masser af grøntsager

    Kartofler med sauce

  • Små kartofler vendt i hjemmelavet urtepesto hertil brun sauce af miso og kokosmælk

  • Bønnesalat med vinagret
  • 4 slags bønner og et væld af urter vendt med en mild vinagret med et strejf af appelsin

  • 3 slags kål
  • Den salte, den røde og den sprøde.
    kold kraut, lun rødkål og sprøde grønkålschips

    hertil

  • hjemmebagt surdejs rugbrød og smørbar
  • Ris á la mande med blandede bær
  • Jeg kan kun sige, at det bliver ikke sidste gang, jeg gør det. Jeg kunne endda finde på at bestille til gæster også. Det var lækkert. Og jeg blev mere end helt almindelig mæt. Men det gav også inspiration til, hvad jeg kan lave selv senere eventuelt. Ihvertfald følte jeg på ingen måde, at jeg manglede noget – tværtimod, så nød jeg min mad i fulde drag. Hvis jeg skal anke over noget, så var det bønnesalaten med vinagrette, som måske var lige i overkanten. Den kunne jeg ikke spise, og den måtte således ofres, selvom jeg ikke bryder mig om det. Optimalt, ville jeg gerne have haft noget salat af en anden slags, der havde været lidt lettere. Men jeg er også bevidst om, at der også her er et holdbarhedsapekt. Men superlækkert var det og jeg siger mange gange tak for mad, og anbefaler på det varmeste.

    Vegansk Bøfsandwich

    Jeg skal ikke kunne sige, hvordan andre veganske/vegetariske bloggere har det, men der er mange ting, som er “typiske” kødspiser, som jeg bestemt savner og på et plan stadig gerne vil have. Hakkebøf og bløde løg. En anden er Bøfsandwich! Bøfsandwich, hvordan det?

    Lad mig starte med begyndelsen og inspirationen. Mine kræfter er begrænsede, og hvor gerne jeg end vil være opfindsom og komme op med de store kulinariske guldkorn, så har jeg desværre ikke kræfterne ofte. Så jeg må også erkende, at det ikke bliver som ønsket, men så godt jeg kan.

    Det er fint at lade sig inspirere, og meget ofte, sker det på ikke-vegetariske blogs også. For smagskombinationer dem kan man sagtens genskabe, og det er der jo også mange ikke-veganere, der er gode til. Jeg lod mig inspirere til denne bøfsandwich, og jeg er sikker på, du ikke vil mangle noget. Du kan bruge den bøf, der er din favorit, om det er en hjemmegjort, eller en købt, er ligemeget.

    Det var netop et kig sådan et sted, der gjorde, at jeg for en gangs skyld var kreativ. Well ikke helt så kreativ, som jeg garanteret gerne ville have været. Det vil sige, at have lavet det hele selv. Det kan jeg så ikke prale med, men det kan man (incl. undertegnede) da også sagtens, hvis man har energi og overskud til det. Og du kan jo selv eksperimentere med at finde dine favorit burgerboller din favoritburger og selv lave de ristede løg også, hvis du synes. Mindre kan så gøre det. Her har jeg brugt:

    1 Hålsens Kök gourmetburger
    Nutana burgerbolle
    Økologiske ristede løg
    Almindelig løg – få skiver
    Vegansk Maoynaise
    Djion sennep
    Drueagurker
    Ketchup

    Klik nedenfor, for at læse resten:
    Continue reading