Vegansk Chow Mein

Jeg har altid været vild med kinesisk mad. Sden jeg blev veganer, har jeg haft det glemt, men nu har jeg sat mig for, at genopdage det kinesiske i vegansk udgave og det her er en af dem.

Jeg husker især, da jeg en kort overgang boede i Croydon, hvor der lå den mest fantastiske take-away rundt om hjørnet. Det var ofte, jeg lod mig friste om ikke andet så bare en lille ret og dengang vegetarisk, hvis det fandtes, og der har englænderne jo været længere end os i lang tid.

De er også førende nu, hvor vi ser vegansk allevegne og denne er også inspiration fra en udenbys’s blog, for danskerne er ikke særligt gode til deres kinesisk. Og de kinesiske restauranter har ikke nær det fine udvalg, man kan få i England og har i mine øjne meget ofte ikke noget med kinesisk at gøre. Så det bliver noget, der også skal udforskes næste gang, jeg kommer til England, for jeg har også haft mange dejlige restaurantoplevelser den vej rundt.

Chick Chow Mein
(4 personer)

Der er ikke meget forgjort ved at prøve denne ret. Den er supernem, fyldt med dejlige grøntsager, som du kan skifte ud med dine favoritter og så er den huttigt lavet også og smager skønt.

Ingredienser

320 g = 1 pk Hälsens Kök Filetstykker (eller tilsvarende)
2 spsk olie
170-200 g ukogte veganske nudler (her Spaghetti, som sagtens kan bruges)
2½ dl hvidkål/spidskål (– alternativt andet kål
1 stor gulerod skåret i tynde strimler (Julienne)
½ bundt = 2-3 stk. Forårsløg
1 fed hvidløg
1 rødløg (kan selvfølgelig udskiftes med alm. løg)
½ grøn peber
1 ds bambusskud

Chow Mein Sauce

3 spsk Hoisin Sauce
1½ spsk soya sauce
1½ spsk sesam olie
½ dl grønsagsbouillon
½ spsk cornstarch
½ spsk sukker eller farin (sidste giver fantastisk smag)

Fremgangsmåde

  • Pisk Hoisin sauce, sukker, sesamolie og sojasauce, bouillon og majsstivelse sammen, og sæt tilside
  • Kog nudlerne som anvist. Hæld vandet fra og skyld i koldt vand og sæt tilside
  • Varm olie i en stor pande eller wok over medium varme. Steg filetbidderne i olien indtil de er gyldne. Tag stykkerne af panden og sæt tilside. Du må ikke overstege dem, eller give dem for høj varme. Så bliver de tørre. Så hellere for lidt end for meget
  • Tilsæt, løg, gulerod, kål og bambusskud og sauter til løgene er bløde og kålen lidt gennemsigtig
  • Tilsæt filetbidderne og de kogte nudler. Hæld saucen over og lad sautere et par minutter
  • Drys med hakkede forårsløg og server nudlerne varme fra panden
  • Marrokansk Spaghetti med Spinat- og Valnøddepesto

    Dem som regelmæssigt følger med her – især på madsiden ved, at jeg før har bragt opskrifter fra The Gourmet Vegan. Det har jeg, fordi jeg har fået lov til det selvfølgelig. Det er ikke altid jeg rider samme dag, jeg sadler og således heller ikke her. Det er ikke ond vilje, men mangel på kræfter, der gør sig gældende. Men her for nogle dage siden, tog jeg mig sammen og prøvede denne opskrift, som jeg havde haft øje til noget tid. Dels fordi jeg elsker spaghetti (hvem gør ikke det?) og også de marrokanske smagsindtryk. Så der var ikke meget, at betænke sig på.

    Forleden var jeg så heldig at være inviteret hjem til en anden vegetarisk blogger (gør iøvrigt dig selv en tjeneste også at prøve den superlækre paella, for den var rigtig dejlig) for lidt madfoto/stylingtips og det var rigtig spændende. Måske var det lidt “oplagt”, når man fik det vist, men for mig alligevel meget givende, og det gør forhåbentlig, at jeg kan være mere eventyrlysten og kreativ i fremtiden. Det skal så lige siges, at de her fotos, er taget inden.

    Det er helt forskelligt, hvor meget fyld man synes er passende med sin spaghetti/pasta. Her synes jeg personligt, at der var alt for meget fyld i forhold til pasta, så jeg fik mange ekstra portioner ud af denne, som er til 4 ved at koge mere pasta. Så i mit hoved skal du ihvertfald koge 200 g pasta, men der er ikke andet for end at prøve og så se. Men godt smager det, så meget kan jeg love.

    If you’d like the original recipe in English you can find it here.

    Marrokansk Spaghetti med Spinat- og Valnøddepesto

    150-200 g tørret spaghetti

    Til Spinat- og valnøddepesto

    100 g frisk spinat
    40 g ristede valnødder
    1 tsk frisk revet citronskal
    2 spsk nærringsrigt gær
    1 fed hvidløg
    ½ dl peanut- eller rapsolie (jeg brugte rasp)
    ½ tsk havsalt
    ½ tsk malet sort peber

    Til de marokanske grønsager

    1 tsk olie
    1 rødløg
    1 orange peberfrugt i tern
    1 håndfuld grønne bønner i stykker
    120 g kikærter enten fra dåse el. frisk kogte
    14 grønne oliven
    ½ tsk spidskommen
    ½ tsk stødt korriander
    1/4 tsk kanel
    ½ tsk kommen
    ½ rød chili fint hakket (kan udelades)
    1 stor tomat, hakket
    30 g friske spinatblade
    1 håndfuld friske rucola

    Fremgangsmåde:

    Start med at lave pesto. Rist valnødderne (det glemte jeg nemlig)
    Put alle ingredienserne i en foodprocessor/eller blend med stavblender. Lad gerne lidt struktur være, men lav, den som du kan lide den. Sæt tilside.

    Sæt spaghettien over og kog den som du bedst kan lide den. Vent med at dræne den, da du skal bruge noget af kogevandet.

    Steg løgene, peberfrugt og bønner og et nip salt i olien i 4-5 minutter. Rør indimellem så løgene ikke hænger i. Tilsæt resten af ingredienserne, bortset fra den friske spiant og rucola. Tilsæt 10 spsk af vandet fra spaghettien.

    Lad simre endnu 5-6 minutter indtil grønsagerne er møre men stadig med bid. Tilsæt pestoen og lad koge endnu et minut for at varme igennem.

    Dræn Spaghettien og hld tilbage i gryden med grønsagsblandingen. Bland godt og lad simre let for at varme igennem. Lige før servering blandes den friske spinat og haakket tomat i. Pynt med den friske rucola.