Veganske grønne ærter i tomatsauce med pasta og hvid Violife

Indlægget er oprindeligt fra 2010 på min anden blog og ikke vegansk, fordi der var fetaost i. Nu kan man få “Violife Greek White Block “ og voila hele baduljen er vegansk.

Idag prøvede jeg en ny opskrift. Det har jeg lovet mig selv, jeg skal gøre så ofte som overhovedet muligt. Og det her havde jeg i huset. Jeg har jo talt om, at jeg ville gøre det noget mere i det græske. Jeg kiggede i kogebogen og fandt de her grønærter i en meget enkel tomatsauce. Det synes jeg lød godt. Hvad jeg mere skulle have til, havde jeg ikke spekuleret på, men opskriften påbyder et godt brød og fetaost. Fetaosten havde jeg også, men jeg havde egentlig lyst til pasta. For lidt siden købte jeg økologisk fuldkornspasta, og det skulle prøves til. Jeg har aldrig været så vild med den grove pasta, men idag smagte den mig, og jeg tror dybest set, det er et spørgsmål om vane også. Så næste gang køber jeg den igen. Her var det så penne. Med pastaindslaget blev det en fusion mellem græsk/italiensk køkken. Jeg tror også, retten vil smage skønt med ristede kartofler til.

Det er en meget enkel ret – og ved I hvad – meget ofte er det, det bedste. Den her vil jeg ihvertfald gerrne anbefale. Det smagte rigtig godt. Jeg brugte så ikke friske ærter, tomater og dild, men frosne ærter, dåsetomat og tørret dild. Men ingen tvivl på, at jeg skal prøve med de frisk ting, for det vil helt klart være nummer et. Men i en snæver vending smager denne version rigtig godt også. Velbekommen!

Grønærter i tomatsauce med (fuldkorns) pasta
(1 person)

200 gram frosne/friske ærter
1 løg
2 tsk. tørret dild eller 1/4 bundt frisk
Salt og Peber
1 tsk. olivenolie
30 g Violife, hvid blok ost
1/3 del dåse hakkede tomater (drænet)
eller en tsk. tomatpuré rørt ud i lidt vand
Vand
Din favorit (fuldkorns) penne (eller hvilken du synes)

Skær løget i små tern. Rør tomatpuré ud i vand eller dræn dine dåsetomater, og skyl og hak den frisk dild. Svits løget det gyldent i olien og tilsæt tomat og derefter ærter, dild, salt og peber og så meget vand, at det akkurat dækker. Hvis du bruger frosne ærter lidt mindre vand.

Læg låg på, og lad det snurre ved svag vame i 40 minutter. Når der er 15 minutter tilbage sættes pastaen over. Bland pasta og sauce og drys med fetatern. Velbekomme!

Fyldte Peberfrugt

Jeg spiste engang kød, og jeg er sikker på, mange af jer, har dejlige opskrifter, I gerne vil genskabe. Det har jeg også. Dette er en af dem. jeg så en anden der lavede fyldte pebre og jeg følte mig inspireret og derudover havde jeg nogle pebre, der skulle bruges. Jeg havde også nogle sojabidder, jeg havde købt for noget siden, jeg gerne ville prøve, så jeg sprang ud i det. Denne opskrift blev oprindelig lavet med hakket kød, og selvfølgelig kan du prøve med en vegansk lignende, men disse virker meget bedre end jeg troede. Men tilpas endelig til din egen smag, men dette er som jeg husker dem. Du kan selvfølgelig også tilsætte andre grønsager, hvis du har lyst og selvfølgelig pebefrugt i tern.

Ingredienser
(4 halve peberfrugt)

2 dl kogte basmati ris
2 peberfrugt i halve (rød og/eller grøn)
1 dl Tjois sojabidder*
2 dl grønsagsboillon
1 illle løg
1 -2 Tbsp Vegan butter
1 dl Violife Mozerella + 1 dl på toppen
½ frisk tomat
½ tsk ketchup (eller undlad – smager fint uden)
1 tsk oregano
½ tsk karry
2-3 spsk soy eller havre fløde (eller undlad)

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 200 C
  • Fjern indmaden i peberfrugterne. Du kan vende dem, som du synes
  • Blancher pebrene i kogt vand i 2 min.
  • Kog risen i 2 dl vand og set tilside
  • Skær løg og tomat i små tern og set tilside
  • Dræn Sojabidderne
  • Brænd karryen af smørret og tilsætløget/li>
  • Tilsæt sojabidderne til panden og oreganoen. Steg for lav varme indtil løgene er bløde og soyabidderne gyldne
  • Bland med risene når færdig og bland det godt sammen med tomater, ketchup og fløde (hvis du bruger) og halvdelen af Violife Osten
  • Put fyldet i peberne
  • Bag i ovnen i 20-40 min. Tildækket meed sølvpapir og put en ganske lille smule vand i bunden
  • *Hvis du ikke vil bruge soya kan du bruge puy linser kogte puy linser eller kikærter! Gør du det, vil jeg nok koge risen i grønsagsbouillon for at få mere smag.

    Makrelfri i tomat og Makrelfri Salat

    Jeg har længe haft kig på de her Makrelfri i tomat og Makrelfri salat og ville gerne lave min egen version. For mig skal det være så tæt, jeg kan komme på det jeg husker, så ikke noget, med ting, der ikke hører til for mig. Sådan er jeg. For at få en ide om, hvad der skulle til skævede jeg til to af mine favoritblogs Plantepushernes og Månebarnets versioner. Og min er er en god blanding af dem begge to, tilsat mig. Det måtte blive godt, og det blev det også.

    Jeg var spændt på, om det ville give mig følelsen af makrelsalat, som det gjorde i sin tid. Og det gjorde det. Smagte dejligt. Prøv endelig og lad mig vide, hvad du synes

  • 1 ark ristet noritang ca 20×20 cm eller 2-3 tsk. tangmel
  • 2 dl hakkede tomater (afdryppet)
  • 2 tsk rapsolie
  • 1 tsk æble- eller hvidvinseddike
  • 1 portion Mayonaise
  • Peber
  • 1/4 tsk salt
  • 1/4 tsk paprika
  • 1 tsk sojasauce
  • 1 dåse jackfruit
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. (ahorn) sirup
  • 1 spsk. tomatpure
  • 1 spsk. sojasauce
  • Evt. 1 spsk gærflager


  • Sæt tomaterne til at dryppe af og steg jackfruiten i olien i ca. 10 minutter. Når den er færdigstegt og kølet af, så del den med gafler. Mens den køler af blandes Tomatdressingen, hvilket er alt resten undtagen mayonaisen. Rør dressingen godt sammen, og bland Jackfruiten i og miraklet er allerede bare i udseende – det ligner simpelthen makrelsalat. Nu skal der så smages til med salt og evt. mere tangmel, hvis du synes. Jeg synes, det blev meget vellykket.

    Nu kan du så bestemme om du vil have makrel salat, som jeg fik i dag. Så blander du bare så meget mayonaise du nu synes i din makrelfri i tomat. Eller hvis du ikke vil det, kan du bare putte mayoen ovenpå. Mayo’en er Luna’s, for det er den, jeg altid bruger. Jeg sparer IKKE på fedtet, når det endelig skal være. Det her er ikke noget, der er hverdagsmad, så det bliver rigtig mayonaise, og det er også sådan makrelsalat er.

    Grunden til den her impulsive ting, var simplehen, at jeg kom til at åbne den her dåse med Jackfruit, og så skulle den jo bruges. Og det er den så blevet nu. Og jeg har så sandt at sige Makrelfri i tomat til “et par dage”, men pyt med det. Håber, du nyder den lige så meget som jeg gjorde. Arbejdstiden på det her projekt er vel i værste faldt 20 min., så det er da til at overse. Og resultatet er det værd, helt sikkert.

    Du kan selvsagt spise den på rugbrød, men den smager altså også dejligt i de skønne rustikke boller, jeg fandt i Irma forleden. Jeg havde en tilbage, og den gjorde det udemærket til en makrelfri sandwich – uhm!