About secretsandleeks.com

Hej, jeg er Deborah. Siden jeg var en lille pige, har jeg tænkt på dyrenes velfærd og jeg har altid elsket at lave mad. Da jeg nåede en vis alder manifesterede det sig i, at jeg blev vegetar. Så gik jeg tilbage igen en lang periode. I 2006 flyttede jeg, og fandt energien til at være vegetar igen og nu har jeg så besluttet, at det veganske, er vejen frem. Her finder du mine bedste opskrifter og de bedste af dem, jeg prøver rundt omkring. Jeg håber du vil synes om, og byder velkommen!

Der er run på dem for tiden – Fastelavnsbollerne

Der har været snak om det rundt omrking, at folk spiser Fastelavnsboller, så de er mere eller mindre blå i hovedet. Det skaber køer hos diverse bagere og også hos den eneste af slagsen, der laver dem veganske (så vidt vides). Det er hos KAF på Nørrebro. Og i går kørte jeg en tur derind og krydsede alt, jeg havde for, at jeg kunne få nogle. Til at starte med, var det bare en til mig selv, men så kom jeg på, at jeg kunne køre forbi min søster med en. Og hun spurgte om jeg ville købe to ekstra, til de andre i huset, og det ville jeg da.

Der var kø, men der var masser af Fastelavnsboller af forskellig slags. Selvom det ser ud til at tynde ud udefra, så er der flere bageved. Det var der ihvertfald, da jeg stod der. For vi var nogle, der blev noget blege, da det svandt i mængden, der stod fremme. Der var nogle med nougat og nogle med flødeskum. For mig der de “rigtige” dem med flødeskum, så det blev det. Og jeg kan kun sige, at de er superlækre. Så har du ikke været forbi, så skal du gøre det. En stor anbefaling fra mig. Trods køen, gik det faktisk rimeligt hurtigt, men vejret hjalp ikke til, for det var superkoldt.

Nu er der det ved det, at jeg sagtens kunne lave bollerne selv. Og havde omstændighederne nu været nogle andre, havde jeg nok også gjort det. Men eftersom jeg overhovedet ikke skal leve af Fastelavnsboller, så blev det denne løsning i år.

dav

Vegansk Tærte med Porrer, Løg, Hvidløg og Spinat

Før jeg blev veganer, elskede jeg tærter. Og jeg fandt da også en opskrift, der var god, men SÅ omstændig. Jeg har aldrig før, prøvet en med silken Tofu. Det har så vist sig, at være en stor fejl. I dag lavede jeg en, efter inspiration her, fordi jeg netop havde en pakke af Silken Tofu, jeg skulle have brugt, og som var købt for det samme. Det er langt den letteste måde, at lave tærtefyldet på, og så smagte det bare godt.

Efterfølgende har jeg så lavet lidt mere research fordi jeg synes, at fyldet var lige “løst” nok. Jeg har lært, at mine opskrifter skal gennemarbejdes grundigt ned til sidste version, før jeg poster dem, og det var faktisk også hele tiden hensigten. Så nu har jeg fundet ud af, at man faktisk skal bruge fast tofu istedet for “silken”. Dermed bliver opskriften revideret. I forhold til fyld, behøver du ikke tage det så nøje. Brug hvad du har og kan lide og forsøg dig frem med forskelligt fyld Jeg vil komme med flere forslag senere.

Vegansk Tærte med Porrer, Løg, Hvidløg & Spinat

1 portion tærtedej (se nedenfor)
(evt. færdigkøbt)

Tærteform 22-24 cm i diameter
150 g mel (evt. 50 g groft mel)
100 g vegansk smør
100 g Oatly Creme Fraiche*

Fyld:

300 g tofu (ikke silken)
50 g vegansk fedtstof
1 dl soyafløde (kan udelades)
1 spsk Maizena
1 stort løg
1-2 porrer, afhængig af størrelse
2 fed hvidløg, hakket
3-4 kugler hel frossen spinat eller en pose frisk
100 g vegansk ost, reven (min favorit er SimplyV*
Smag til med Black Salt, et nip karry og lidt peber

Fremgangsmåde

  • Husk at tænde ovnen på 200 C° så den er klar til, når du skal bage
  • Ælt dejen sammen og læg den køligt i ca. 1 time før den rulles ud og prikkes med en gaffel
  • Læg bagepapir på tærtedejen og hæld bagebønner på (jeg har nogle af keramik, men det kan også være ukogte bønner)
  • Bag bunden 5-10 min. før fyldet puttes på
  • Sauter løg, porrer og hvidløg til blødt og lækkert
  • Put spinaten på panden og læg et låg på for lige at dampe spinaten til optøning, gør det også med frisk, da det så falder sammen
  • Blend tofu, fløde, lidt salt, Maizena med en stavblender eller i foodprocessor
  • Smag til med black salt, et nip karry og peber
  • Fjern bagepapir og bagebønner fra den forbagte bund
  • Bland Løg, spinat og porrer med tofublanding og hæld over bunden
  • Drys med den veganske ost
  • Bag tærten i 35 ca. min.
  • Serveres med salat, eller evt. som del af en buffet
  • Hold øje med tærten og dæk evt. med folie, hvis bunden ser ud til at få rigeligt
  • *Den fås i Irma, hos Greenos eller hos nemlig.com
  • *Kan erstattes af plantemælk eller vand

    Opdateret 5. marts 2021

    Vegansk Bailey – en ny Julefavorit

    Denne opskrift, kan jeg ikke selv tage æren for, men har fået venlig tilladelse af Supper Happy Win Food til at bringe den originale opskrift på dansk til jer. Jeg håber, I vil prøve den, og blive lige så glade for den, som jeg allerede er blevet. Det bliver en fast opskrift her i huset. Ligesom mange andre, prøvede jeg også den veganske mandel Bailey, der kom på markedet. Den smagte rædselsfuldt og slet ikke som den skulle. Det er sjovt, at producenterne ikke kan finde ud af, at vi vil have smagen, vi husker. Den her er lige “i skabet”.

    Vegansk Bailey

    Ingredienser

    Chocolate syrup

    65 g usødet cacao pulver
    65 g hvidt sukker
    120 ml koldt vand
    1/4 tsk salt
    1/2 tsk vanillie ekstrakt

    Kondenseret havremælk

    450 ml Oatlay ikaffe*
    100 g hvid sukker

    Baileys blanding

    175 ml Irish whiskey**
    1 tsk Neskaffe (pulver)
    1 tsk vanillie ekstrakt
    3 tsk chokolade sirup
    4 dl Kondenseret havremælk
    2,5 dl Soyafløde
    2 dl ikaffe havremælk

    Fremgangsmåde

    Chocolade sirup

  • Bland cacao, sukker og salt i en gryde
  • Tilsæt det kolde vand og bland langsomt, indtil helt glat
  • Varm over medium varme og rør i 5 minutter, indtil det tykner, men stadig er flydende
  • Rør vanilie ekstrakten i og lad køle af
  • Du kan opbevare siruppen i en lufttæt beholder i op til en måned i køleskabet

  • Konndenseret havremælk

  • Hæld mælk og sukker i en gryde og rør over lav varme til sukkeret er opløst
  • Bring blandingen op til at simre og lad den stå i 30/40 minutter, indtil den er blevet mørkere og væden er reduceret. Lad være at røre i blandingen, mens den simrer, da den så vil krystaliserer, og du vil være nødt til at begynde om
  • Hæld den kondenserede mælk i en beholder og lad den køle afl

  • Fremstilling af Baileys
  • Put kondenseret havremælk, soyafløde, whiskey, Neskaffepulver i en blender
  • Blend i 30 sekunder indtil glat
  • Gem i en sterriliseret glas Store in a sterilised glasflaske (evt. en brugt vinflaske, men brug hvad du synes ( en vinflaske er 750 ml, og du kan evt. bruge en tilsvarende, og en mindre eller drikke det overskydende over is)
  • *Forfatterne til opskriften har brugt Alpro Havremælk. Jeg tog chancen og brugte ikaffe, som jeg havde. Helt almindelig havremælk vil helt sikkert også fungerer. Det vil jeg bruge en anden gang og ikke bruge min ikaffe, som jeg jo har til min kaffe

    **Igen brugte jeg, hvad jeg havde. Opskriften kalder på Irsk Whiskey, men jeg havde altså “kun” bourbon og det går fint. Brug din favorit

    Vegansk Kinesisk Chashew Kylling (chicken chashew)

    Vegansk Kinesisk Chashew Kylling

    1 spsk Maizena
    3 spsk soya sauce
    1 1/2 spsk Sherry (Kinesisk madlavnings vin eller Mirin)2)
    3 spsk Hoisin sauce
    2 tsk sesam oile
    1 nip hvid peber (el. sort)
    2 pakker (640 g) Hálsens Kök Filet Bidder
    2 spsk raspolie
    2 fed presset hvidløg
    1/2 løg i tern
    1 grøn peber, i 2 cm stykkers
    6 spsk vand
    ½ dl ristede cashews , usaltede

    Fremgangsmåde

  • Bland Maizena og soya sauce indtil der ikke er klumper
  • Tilsæt de andre ingredienser til saucen og bland
  • Steg løg og hvidløg over høj varme i ca. 1 minut
  • Tilsæt filetbidder og steg i 2 min.
  • Tilsæt grøn peber og steg i 1-2 min.
  • Skru ned for varmen og tilsæt sauce og vand
  • Lad simre 1 min.eller indtil saucen tykner
  • Tilsæt Cashewnødderne og tag af varmen
  • Server straks med ris til
  • Server som en enkelt ret, eller gerne som del af en buffet,
    som man gør på kinesiske restauranter
  • Dansk Karrykål

    Karrykål blev jeg introduceret til at min gamle genbo, da jeg boede på landet. De var et ældre ægtepar, som jeg holdt meget af at komme hos. De inviterede blandt andet på det tidspunkt på den traditionelle version af karrykål.

    Det er let om at klø sig selv i nakken at lave samme ret vegansk. Du skifter bare det hakkede kød ud med enten Puylinser, Like Meat Mince eller ditto fra Hälsens Kök. Det er en af de her retter, der smager så supergodt, men som også bare er så superenkel. Et godt eksempel på, at enkelt er rigtig godt.

    Jeg lovede denne opskrift for lææænge siden, men nu kommer den så. Forhåbentlig bedre sent end aldrig. Det er sådan en ret, der er superlet og lækker hverdagsmad og så nem at lave.

    Eftersom den er lavet med hvidkål, er den også højakktuel nu, hvor kålen rigig kommer på banen. Prøv mormormad på sit enkle og gode plan her. Lad mig endelig vide, hvad du synes.

    Karrykål
    (2 personer)

    1 pakke (200 g) Like Meat Mince el. din favorit*
    2 dl soyamælk eller din favorit**
    1 hakket stort løg
    1 l grønsagsbouillon
    20 – 30 g vegansk smør (nej ikke olie)
    ½ hvidkål, skåret i strimler
    et nip sukker
    ½ tsk. maltekstrakt (Marmite) – kan udelades
    2-3 spsk mel og 3/4 dl vand
    Kulør

  • Hak hvidkålen og skær løget i tern
  • Kog vand til grønsagsbouillon
  • Steg løg og mince i smørret, til løget er blødt, sæt tilside
  • Kog hvidkål i grønsagsbouillon til kålen er mør
  • Tilsæt løg, mince og sukker og lad koge i 5-10 min.
  • Tilsæt soyamælk og lad koge op
  • Ryst mel med vand i en melhjævner, og tilsæt /jævn til sovsen er så tyk som du ønsker den
  • Tilsæt kulør til saucen har en mørk brun farve. Smag til med salt og peber
  • Serveres med kartolfer eller kartoffelmos og syltede rødbeder
  • * Jeg har indtil nu kun brugt Hälsens Kök’s variant, men brug din favorit. Disse kan evt. erstattets af linser, men det har jeg ikke prøvet, men vil gøre snart, så jeg kan give en melding. Update 6. november – Efter kontakt med Hälsens Kök, kan oplyse, at de har trukket deres fra det danske marked! Typisk. Men Like Mince kan du bruge eller din favorit.

    ** Efter min mening fungerer Soyamælk rigtig godt, fordi det er det, der i struktur minder mest om mælk. Hvis du bruger andet, vil din smag formentlig blive anderledes end tilsigtet. Du kan også undlade, det sker der intet ved

    Naturli’ og soja

    Sojafløde – Og nej det er ikke Naturli ‘s. De har i deres visdom som med de gode boller indført politisk korrektheds diktatur, så nu må vi heller ikke få den gode sojafløde.

    Jeg er rasende, efter at have været i flere forretninger for at få den. Lige om lidt må vi vel heller ikke købe sojamælk!! Prøv lige at læg mærke til, hvad der bliver udsolgt først, når der er tilbud. Nej det er ikke havre eller rismælk, det er sojamælk. Det samne gælder de nye yoghurt,  Alpro‘s smager mega godt. Og de er sjovt nok lavet på soja og soja er altså det eneste der duer i mange situationer. Jeg siger ikke at havrefløden ikke er god. Jeg har ikke prøvet den, men har brugt Oatly‘s og den virker fint. Men nu bliver det et princip. Det skal ikke dikteres, det skal være et valg.

    Man gør en stor fejl ved at lade sig diktere af et mindretal og skære alle kunder over en kam. Dertil kommer at havrefløden er en kæmpe karton. Som enlig bruger jeg ikke så meget. Jeg er helt ligeglad med, hvor min plantemælk er lavet, hvis den virker. Men Naturli vil diktere og så kan jeg finde alternativer… Det er “sjovt” som man smider så meget ikke særlig godt på markedet, og når det så endelig er godt , må vi ikke beholde det Hvordan er det en god forretning… Læg mærke til, at de andre store mærker, som regel har begge dele, undtagen selvfølgelig Oatly som det ligger i navnet, er et havremærke.
    rr
    De fine sojafløde ovenfor er købt hos min helsekost, som jeg også gerne vil støtte og det kommer jeg så til at gøre mere fremover.

    Favorit Græskaropskrifter


    En af flere opskrifter med græskar – Grønsagscouscous, som jeg bare elsker

    Grønsagscouscous

    Jamie Oliver’s Græskkarsris (på engelsk)

    Græskarsuppe

    Efterårscurry

    Bagt Græskar med fyld af Porer



    Efterårscurry

    Græskarsuppe

    Græskarsuppe
    (4 personer)

    Når vejret begynder at blive trist og træls, er der ikke noget, der er bedre end suppe. Græskarsuppe er en af dem, der er så dejlige i den kolde tid. Bortset fra, at den varmer indenbords, så er den smukke gule farve oplivende i en tiltagende mørk tid. Grækarsuppen har desuden noget fylde og kan snildt gøre det ud for et måltid, både til frokost og aften. Hvis man vil spare på kalorierne, kan soyafløden udelades. Denne er skrevet for længe siden og er overflyttet og vil snarligt blive opdateret med nye fotos.

    Ingredienser

    2 løg
    35 g kartoffel
    2 gulerødder
    2 tsk. spidskommen
    1 nip chili (kan udelades)
    1 hokaidogræskar el. andet græskar (ca. et kg)
    1½ liter grønsagsbouillion
    1 fed hvidløg (kan udelades)
    ½ l soyafløde eller kokosmælk (alternative kokoscreme)
    Salt og peber

  • Løg svites sammen med spidskommen til løget er mørt
  • Tilsæt resten af grønsagerne, hvidløg og bouillonen
  • Kog suppen 20 min.
  • Lad suppen køle lidt af
  • Suppen blendes og fløden tilsættes
  • Hældes retur i gryden og lunes let og smages til
  • Severes evt. med et godt brød og evt. vegansk smør til

  • Oprindeligt postet 22. november 2007

    Vegansk Chow Mein

    Jeg har altid været vild med kinesisk mad. Sden jeg blev veganer, har jeg haft det glemt, men nu har jeg sat mig for, at genopdage det kinesiske i vegansk udgave og det her er en af dem.

    Jeg husker især, da jeg en kort overgang boede i Croydon, hvor der lå den mest fantastiske take-away rundt om hjørnet. Det var ofte, jeg lod mig friste om ikke andet så bare en lille ret og dengang vegetarisk, hvis det fandtes, og der har englænderne jo været længere end os i lang tid.

    De er også førende nu, hvor vi ser vegansk allevegne og denne er også inspiration fra en udenbys’s blog, for danskerne er ikke særligt gode til deres kinesisk. Og de kinesiske restauranter har ikke nær det fine udvalg, man kan få i England og har i mine øjne meget ofte ikke noget med kinesisk at gøre. Så det bliver noget, der også skal udforskes næste gang, jeg kommer til England, for jeg har også haft mange dejlige restaurantoplevelser den vej rundt.

    Chick Chow Mein
    (4 personer)

    Der er ikke meget forgjort ved at prøve denne ret. Den er supernem, fyldt med dejlige grøntsager, som du kan skifte ud med dine favoritter og så er den huttigt lavet også og smager skønt.

    Ingredienser

    320 g = 1 pk Hälsens Kök Filetstykker (eller tilsvarende)
    2 spsk olie
    170-200 g ukogte veganske nudler (her Spaghetti, som sagtens kan bruges)
    2½ dl hvidkål/spidskål (– alternativt andet kål)
    1 stor gulerod skåret i tynde strimler (Julienne)
    ½ bundt = 2-3 stk. Forårsløg
    1 fed hvidløg
    1 rødløg (kan selvfølgelig udskiftes med alm. løg)
    ½ grøn peber
    1 ds bambusskud

    Chow Mein Sauce

    3 spsk Hoisin Sauce
    1½ spsk soya sauce
    1½ spsk sesam olie
    ½ dl grønsagsbouillon
    ½ spsk Maizena
    ½ spsk sukker eller farin (sidste giver fantastisk smag)

    Fremgangsmåde

  • Pisk Hoisin sauce, sukker, sesamolie og sojasauce, bouillon og majsstivelse sammen, og sæt tilside
  • Kog nudlerne som anvist. Hæld vandet fra og skyld i koldt vand og sæt tilside
  • Varm olie i en stor pande eller wok over medium varme. Steg filetbidderne i olien indtil de er gyldne. Tag stykkerne af panden og sæt tilside. Du må ikke overstege dem, eller give dem for høj varme. Så bliver de tørre. Så hellere for lidt end for meget
  • Tilsæt, løg, gulerod, kål og bambusskud og sauter til løgene er bløde og kålen lidt gennemsigtig
  • Tilsæt filetbidderne og de kogte nudler. Hæld saucen over og lad sautere et par minutter
  • Drys med hakkede forårsløg og server nudlerne varme fra panden
  • Frustrationer og skred i flødesaucen med Veganske Kødboller til

    Jeg var lige SÅ glad i går, at jeg havde fundet nogle veganske kødboller, jeg synes smagte rigtig godt. Jeg har ellers haft købt nogle andre, men de er ikke sådan lige at få fat på. Jeg postede min anmeldelse af de veganske Balls fra Naturli i to grupper på facebook for vegansk mad. Så gik der skred i flødesaucen! De kunne nemlig fortælle mig, at de her boller udgår.

    De er til dels lavet på sojaprotein, og de smager rigtig godt. For en gangs skyld, har de sendt et produkt ud, der absolut fungerer. Som de så vist iøvrigt ikke engang, har lavet selv (også ifølge, hvad der blev sagt i gruppen). Ellers synes, jeg det ofte har været præget af nogle meget dårlige og alt for hugtigt udsendte produkter.

    Her kan bl.a. nævnes deres mayonaise og remoulade. Lad endelig være at købe dem. HeiDet tager kortere tid end at skrive det her, end at lave selv, og så smager det bedre. Det er en af de ting, det under ingen omstændigheder kan betale sig at købe. Den eneste mayonaise, jeg har smagt, der er værd at købe, hvis man absolut vil det er Heilmanns, som til gengæld er god. Men stadig, det er altså let som at klø sig i nakken at lave sin egen.

    Desværre har Naturli en kedelig tendens til at lefle for det glutenfri. Hvor stor del af befolkningen som sådan er glutenallergikere, gad jeg godt vide. At det så pludselig at blevet moderne, at spise glutenfrit, uden nogen påviselig grund ( det er IKKE sundere). Det må folk selvom, men hvorfor skal alle vi andre tvangsindlægges? Naturli‘ har også nogle friske pasta, som ellers kunne være fristende. Jeg havde ikke opdaget, de var glutenfri, og den jeg smagte, smagte ikke godt efter min smag, og smagte ikke som Ravioli skal smage.

    Nu lader det til at soyahysteriet har nået deres produkter også, og nu må vi ikke beholde de her boller, som er soyabaserede. Nu skal de laves om til ærteprotein. Det er ikke, at ærteprotein ikke kan være godt nok og ikke er det i mange tilfælde. Det er ikke pointen. Pointen er, at de skal holde op med at ligge under for noget, som der ingen evidens er for, og lade være at smide produkter ud, som folk bliver glade for, og så hive dem tilbage. Det er SÅ irriterende.

    Jeg nåede lige, at sige, at jeg var glad for, at de forsøger. Det ved jeg sgu snart ikke mere, for der er for meget skidt imellem. Som jeg hører det, er de nye youghurt heller ikke noget hit. Heldigvis, er der da andre mærker, man kan købe, og personligt, skal jeg nok klare mig, men jeg er færdig med at give lade tvivlen komme Naturli til gode. Det har jeg gjort alt for ofte, kun for at føle mig snydt for mine penge. Når jeg så en sjælden gang ikke gør, så hiver de produktet tilbage – nej, det er ikke godt nok!

    At man kan lave sine egne kødboller er jeg helt klar over, og det bliver også sådan fremad. Det her cirus, det er jeg træt af. Jeg fandt de kødboller på tilbud i en stor Meny i Hellerup, og jeg kan da købe lidt til fryseren, hvis de udgår, men det er bare frustrende. Ellers kunne de jo eventuelt lave en af hver, hvis det absolut skal være eller bare lave en del af sortimentet glutenfrit. Det har taget overhånd.

    Personligt, gider jeg ikke smide penge efter deres produkter mere, udover soyamælken, den veganske smør og soyafløden, som jeg køber fast, for det er altså for ustabilt til mig, og alt for ofte skuffende. Heldigvis spiser jeg stort set ikke youghurt, så den vej rundt, kan jeg være ligeglad.

    Jeg vil forsøge mig udi opskrifter på hjemmelavede, og melde, når jeg har prøvet nogen, jeg har i kikkerten, og så bliver I de første til at få en melding. Nu får du en opskrift på min flødesauce til de veganske

    Flødesauce til Veganske kødboller

    Her har du opskriften på min flødesauce til de veganske (svenske) kødboller. Den er afhængighedsskabende, hvis du kan lide sauce! Trust me! Her har jeg serveret med lidt ærter og ristede aspargeskartofter. Normalt er kartoffelmos normen, men ….Det mener jeg, du kan gøre som du vil og kogte går også fint

    1 spsk vegansk smør
    2 spsk mel
    ca. 1-2 tsk Herbamare*
    4-5 dl vand
    1½-2 dl soyafløde
    1 tsk med top, hindbærsyltetøj**
    1 tsk løgpulver
    Salt og peber
    Kulør

    Fremgangsmåde

  • Smelt smørret i gryden
  • Tilsæt løgpulver
  • Fjern gryden fra varmen mens du ryster mel og 1 dl af vandet sammen
  • Gryden tilbage på varmen og lad smørret blive varmt og rør meljævning i
  • Spæd op med vandet undervejs, til du synes saucen er lige en anelse for tyk
  • Tilsæt Herbamare til du synes saucen smager af noget, men ikke for meget
  • Hindbærsyltetøj eller tyttebærsyltetøj røres i
  • Tilsæt fløde, og vær opmærksom på, hvor tyk du vil have saucen
  • Er saucen for tyk, når du har tilsat fløden, tilsætter du mere vand
  • Tilsæt kulør til saucen har den farve, du vil have den
  • Smag til med Herbamare og salt og peber
  • *Forsigtig, du kan altid tilsætte mere. Kuløren er salt, og sovsen skal ikke blive for salt

    **Tyttbærgelé er det traditionelle, og kan du finde det eller har det, så kan du bruge det